Mord i St. Mary Mead


Øv, sengeliggende
Miss Jane Marple er ved at komme sig efter et en omgang bronkitis og et mindre fald. I det hele taget er hun en smule deprimeret efter sin sygdom.

Hun tilses af sin gamle ven, dr. Haydock, og han ordinerer halvt i spøg Miss Marple et mord, som det bedste middel til at få hende i godt humør igen.

Og der skal da heller ikke gå lang tid, før Miss Marple er i fuldt sving.

Hvem skal dø?
Den feterede filmskuespiller, Marina Gregg, er sammen med sin instruktør mand, Jason Rudd, flyttet til St. Mary Mead (som bekendt Miss Marples hjemby). De inviterer til åbent hus arrangement for filmfolk og for lokale.

En særlig udvalgt skare inviteres op på 1.sal, og her dør en lokal kvinde, Heather Badcock, efter at have drukket en forgiftet cocktail.

Politiet ankommer
The New Scotland Yard sender Chief-Inspector Dermot Craddock for at undersøge sagen. Da han opsøger Miss Marple (som i øvrigt er hans tante), er hun, skønt hun som sagt er rekonvalescent, fuldt opdateret via sine utallige ”lytteposter” rundt om i St. Marys Mead.

Hvem havde motiv til at dræbe Heather Badcock, en lidt enfoldig lokal busybody? Eller var den forgiftede drink i virkeligheden bestemt for en anden?

Det skal Miss Marples psykologiske indsigt, logiske sans og erfaring snart få opklaret.

Engelsk krimi når det er bedst

Et klassisk Agatha Christie mord mysterium, der foregår i et afgrænset rum med et afgrænset antal personer. Er de dem der giver sig ud for at være? Hvem har et horn i siden på hvem? Und so weiter.

Vældig underholdende, ikke mindst fordi hovedpersonens væsen, det engelske miljø og plotopbygning er så velkendt. Det er ikke svært at regne ud, hvorfra Morse og Barneby serierne har hentet deres inspiration 🙂

Tennyson anyone?

Det korte uddrag af Tennysons digt om The Lady of Shalott, som jeg i forrige blogpost efterspurgte en oversættelse af, bruges her fermt af Christie til at beskrive, hvordan en central person i mysteriets plot, af flere vidner et kort øjeblik ses helt fra koncepterne.

Det gav mig faktisk også en forståelse af digt-uddraget 🙂

Bogen er dedikeret Margaret Rutherford, ”in admiration”, som jo spillede Miss Marple i engelske sort/hvid film.

Agatha Christie: The Mirror Crack’d from Side to Side. The Book Club, 1962.

3 responses

  1. Jeg må desværre sige, at jeg kun kender Tennyson gennem Christie.

    Til gengæld har jeg fået genopfrisket, hvorfor Christie er så populær. Hun er sgu bare go 🙂

  2. Ah, jeg tænkte jo nok, det kunne være Miss Marple som havde inspireret dig til at citere Tennyson! Og jeg kan jo citere Tennyson, fordi jeg har læst Tennyson, men min datter kan citere ham, fordi hun har læst Miss Marple, og så har moderen selvfølgelig forsynet hende med hele digtet.

    Doris Lessing citerer også The Lady of Shalott i en af sine fine noveller fra Afrika-perioden (udgivet ca 1950).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *