Need More Love

Før jeg en eftermiddag faldt over Aline Kominsky Crumbs selvbiografi i en boghandel i Amsterdam, anede jeg intet om hende. Men efter en kort bladren i bogen, og med det indenfor tegneserieverdenen så kendte efternavn, bed jeg på krogen.

Det har jeg ikke fortrudt.

Begyndelsen
Aline blev født i august 1948 og voksede op på Long Island, New York, med jødiske forældre, en rappenskralde af en mor og en døgenigt, tredjerangs wannabee forbryder af en far.

Efter følelsesmæssigt turbulente teenageår, flytter Aline til New York, studerede kunst og rider med på hippiebølgen med stoffer og fri kærlighed. Siden rykker hun teltpælene til midtvesten, bliver gift og skilt, og derfra videre til San Francisco, hvor hun bliver involveret i undergrundstegneserieverdenen.

Robert Crumb
Aline har hørt om den måske mest kendte tegneserietegner, Robert Crumb, og på forunderlig vis har han også hørt om hende; sjovt nok havde Crumb skabt en figur med samme efternavn og fremtræden som Aline, ”HoneyBunch Kaminsky”, og da de mødes til en fest slår det straks gnister. Efter noget tid bliver de også gift.

I dag bor de i Sydfrankrig og har sammen en datter, Sophie.

Kunstneren Aline
Aline er i starten aktiv i et magasin for kvindelige tegnere, men ikke uden skærmydsler med de mere politiske blandt tegnerne, og snart går hun andre veje. Aline bliver især kendt for sine selvbiografiske striber, hvor hun med (jødisk) selvironi portrætterer sig selv og sin familie og venner. Hun tegner også striber sammen med Robert til The New Yorker, hun maler portrætter og laver kunst af Barbiedukker og meget andet.

Need More Love
Bogen er et fantastisk mix af tekster af Aline, striber af hende selv, striber sammen med hhv. Robert og Sophie, fotos fra rejser, fra deres hjem, interviews med hende selv, tekster om Aline skrevet af venner og af manden og datteren.

Alines verden er skør, som meget af hendes kunst, med ingredienser som et frit forhold og sexuel afhængighed, stoffer og samlermani. Det er bestemt ikke meget af hendes kunst jeg ville orke at have hængende i mit eget hjem, det er simpelthen for grotesk. Men jeg gad godt se en udstilling, og jeg gad især godt læse flere af hendes striber. Hendes fnidrede stil er så typisk for vestkyst undergrundsstilen, med så mange humoristiske lag og kulturelle, sociale og politiske referencer.

Jeg skulle ha’ gået til Louis Nielsen
Den fnidrede stil var så også et wakeup call til mig selv; for 1½ år siden begyndte jeg at blive langsynet, men har jo ikke lige fået gjort noget ved det med brillerne, men denne bog har jeg kun kunnet læse i dagslys, ikke sidst på dagen eller som godnat læsning:-(

Men altså: super fed og flot bog, som man bare bliver klogere af og med et humør der smitter.

Aline Kominsky Crumb: Need More Love. A Graphic Memoir. MQ Publications Ltd., 2007.

7 responses

  1. Kan du så se at få noget gjort ved de briller, så vi kan få nogle flere anmeldelser. På med linserne!

    Det sker, at jeg kaster mig over en graphic novel, men i det store og hele mener jeg, der er for få ord i dem 😉

  2. Kan du så se at få noget gjort ved de briller, så vi kan få nogle flere anmeldelser. På med linserne!

    Det sker, at jeg kaster mig over en graphic novel, men i det store og hele mener jeg, der er for få ord i dem 😉

  3. Skal nok, på ama'r!

    Dette er i øvrigt nok mere bog en graphic novel, ord er der i hvert fald masser af, også i de indlagte tegneseriestriber

  4. Skal nok, på ama'r!

    Dette er i øvrigt nok mere bog en graphic novel, ord er der i hvert fald masser af, også i de indlagte tegneseriestriber

  5. Godt at se dig på blogbanen igen: Godt nytår!!

    Ærgerligt nok findes "Need more love" ikke på noget dansk bibliotek, men nu har jeg som bibliotekar skrevet til Statsbiblioteket i Århus og foreslået, at de køber den, da jeg har en låner til den (det er også mig).

    Bogen blev forøvrigt anmeldt i Berlingske Tidende i marts 2007 af Bent Blüdnikow, som nu mest bruger anmeldelsen til via en gennemgang af bogen at harcelere over 68-generationen, men han skriver da, at det er en flot bog, selv om den ikke er "fri for banale 1970er-betragtninger, der kunne have stået som læserbreve i Politiken".

  6. Tak i lige måde 🙂

    Hæhæ, godt opsnuset med Blüdnikow. Han har da vist aldrig været bleg for at ride en kæphest eller to 🙂

    Betragtningerne i bogen om kærlighed kan virke banale, men jeg synes det er charmerende og ikke skrevet uden selvironi.

  7. Tak i lige måde 🙂

    Hæhæ, godt opsnuset med Blüdnikow. Han har da vist aldrig været bleg for at ride en kæphest eller to 🙂

    Betragtningerne i bogen om kærlighed kan virke banale, men jeg synes det er charmerende og ikke skrevet uden selvironi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *