Før jeg en eftermiddag faldt over Aline Kominsky Crumbs selvbiografi i en boghandel i Amsterdam, anede jeg intet om hende. Men efter en kort bladren i bogen, og med det indenfor tegneserieverdenen så kendte efternavn, bed jeg på krogen.

Det har jeg ikke fortrudt.

Begyndelsen
Aline blev født i august 1948 og voksede op på Long Island, New York, med jødiske forældre, en rappenskralde af en mor og en døgenigt, tredjerangs wannabee forbryder af en far.

Efter følelsesmæssigt turbulente teenageår, flytter Aline til New York, studerede kunst og rider med på hippiebølgen med stoffer og fri kærlighed. Siden rykker hun teltpælene til midtvesten, bliver gift og skilt, og derfra videre til San Francisco, hvor hun bliver involveret i undergrundstegneserieverdenen.

Robert Crumb
Aline har hørt om den måske mest kendte tegneserietegner, Robert Crumb, og på forunderlig vis har han også hørt om hende; sjovt nok havde Crumb skabt en figur med samme efternavn og fremtræden som Aline, ”HoneyBunch Kaminsky”, og da de mødes til en fest slår det straks gnister. Efter noget tid bliver de også gift.

I dag bor de i Sydfrankrig og har sammen en datter, Sophie.

Kunstneren Aline
Aline er i starten aktiv i et magasin for kvindelige tegnere, men ikke uden skærmydsler med de mere politiske blandt tegnerne, og snart går hun andre veje. Aline bliver især kendt for sine selvbiografiske striber, hvor hun med (jødisk) selvironi portrætterer sig selv og sin familie og venner. Hun tegner også striber sammen med Robert til The New Yorker, hun maler portrætter og laver kunst af Barbiedukker og meget andet.

Need More Love
Bogen er et fantastisk mix af tekster af Aline, striber af hende selv, striber sammen med hhv. Robert og Sophie, fotos fra rejser, fra deres hjem, interviews med hende selv, tekster om Aline skrevet af venner og af manden og datteren.

Alines verden er skør, som meget af hendes kunst, med ingredienser som et frit forhold og sexuel afhængighed, stoffer og samlermani. Det er bestemt ikke meget af hendes kunst jeg ville orke at have hængende i mit eget hjem, det er simpelthen for grotesk. Men jeg gad godt se en udstilling, og jeg gad især godt læse flere af hendes striber. Hendes fnidrede stil er så typisk for vestkyst undergrundsstilen, med så mange humoristiske lag og kulturelle, sociale og politiske referencer.

Jeg skulle ha’ gået til Louis Nielsen
Den fnidrede stil var så også et wakeup call til mig selv; for 1½ år siden begyndte jeg at blive langsynet, men har jo ikke lige fået gjort noget ved det med brillerne, men denne bog har jeg kun kunnet læse i dagslys, ikke sidst på dagen eller som godnat læsning:-(

Men altså: super fed og flot bog, som man bare bliver klogere af og med et humør der smitter.

Aline Kominsky Crumb: Need More Love. A Graphic Memoir. MQ Publications Ltd., 2007.