Mikael Wittes bog ‘Nekrolog’ er en bog med fem portrætter af kommunistiske ledere i det 20.århundrede, nemlig Erich Honecker (DDR), Deng Xiaoping (Kina), Fidel Castro (Cuba), Slobodan Milosevic (Jugoslavien/Serbien) og Boris Jeltsin (USSR/Rusland). De er ikke alle døde, da bogen blev skrevet, og heller ikke deres lande er gået i opløsning for dem alle.

Nekrologerne er mindst ligeså meget en genfortælling af perioden personen var aktiv i. Witte bruger sine egne eller sin families oplevelser i de respektive lande til at krydre fortællingen og give den liv. Nogle gange er det virkelig interessant, som da han besøger den socialistiske forfatter Stefan Heym i DDR, mens Heym chikaneres af styret. Nogle gange er den personlige vinkel mindre spektakulær, som i afsnittet om Jeltsin, hvor den foregår mellem Witte og en turistguide ombord på en busrundfart i Moskva. Han sætter også perioden og personen sammen med dansk politik, hvilket ofte giver mindelser om nogle mærkelige krumspring. Som altid er der forskel på retorik og realpolitik.

Men ellers er nekrologerne ubesværet, vidende og humoristisk fortalt. Jeg er fx ikke langt fra at mene, at man bliver klogere på både Fidel Castro og Cubas nyere historie ved at læse Wittes nekrolog, end ved at læse Anne M. Sørensens Castro-biografi.

Nogle af de anklager Witte stiller kan man også sagtens stille mod de ultrakapitalistiske samfund. Fx at sportsstjerner hyldes som popidoler og presses “til det yderste ved hjælp af anabolske steroider og luksusliv”. Det gælder såvel for DDR som for USA.

Nekrologen over Milosevic er det svageste og kedeligste. Men det er fordi, at det er umuligt kort at genfortælle enkelthederne i opløsningen af den Jugoslaviske republik. Det er bare indviklet med alle de etniske og politiske grupper og deres selvmodsigende handlinger.

Ellers en sjov bog man bliver klog på.

Mikael Witte: Nekrolog. Klim, 1995.