’Kirugen’ udspiller sig på et hospital i Moskva under 2.verdenskrig, mens tyskerne nærmer sig byens udkant. Vi følger personalet i deres arbejde med patienterne, sårede russiske soldater.
Hovedomdrejningspunktet er den erfarne overkirurg Pjotr Alexandrovitj. I ham spejler den unge kirurg Sempon Ivanovitj beundrende sin manglende erfaring og sin usikkerhed. Også for sygeplejerskerne sætter overkirurgen standarten, ellers får de verbale hug.
Alexandrovitj er altså et godt eksempel for andre. Uegennyttig og utrætteligt benytter han sine evner og sin mulighed for påvirkning af resten af personalet, til patienternes helbredelse. De øvrige beundrer eller frygter ham og hans hvasse kritik.
Der er ikke meget kollektivisme i denne bog. Overkirurgen står som en utilnærmelig og autoritær faderfigur med gudestatus. Det er hans evner og især hans vilje der styrer hospitalet. Som en Lenin eller Stalin, bare på mikroplan.
Litterært er romanen ikke imponerende, ligesom dramatikken er til at overse.
Nina Emeljanova: Kirurgen. Reitzels Forlag, 1956. Oversat af Karina Windfeld-Hansen.