Nørrebrourolighederne

For 18 år siden boede jeg på Nørrebro og arbejdede på en venstresnoet lokal-tv station der hed TV STOP. For 18 år siden, det var en tirsdag, og det var en varm dag, så vidt jeg husker, men ikke om aftenen. Samme dag var der en folkeafstemning om Edingburgh-aftalen og et flertal stemte ja. I protest afspærrede aktivister Dronning Louises Bro og erklærede Nørrebro EU-fri zone, men snart dukkede politiet op, og så udviklede det sig mildest talt meget uheldigt.

Jeg rendte rundt med en rygsæk fyldt med frisk opladte motorcykelbatterier (vi var en fattig aktivistbaseret tv-station uden alt for mange penge, så rigtige kamerabatterier var der ikke råd til), som skulle bruges af videofotografen, så jeg holdte mig inden for synsafstand af ham og lydmanden, og forsøgte at undgå at få kasteskyts i hovedet eller blive løbet over ende af en politikæde.

Da den første skudsalve falder, står jeg på Sankt Hans Torv, og betragter de to parter i alvorlig infight cirka 30-40 meter væk på Fælledvej. Larmen er helt ubeskrivelig høj af råbende mennesker, sten mod asfalt, sten mod skjolde og meget andet. Pludselig lyder en serie små knald, som jeg tror, er fyrværkeri.

Et par meter fra mig står en anden person og ser på. Vi kigger på hinanden, og i det øjeblik går det op for både ham og mig, at det ikke er fyrværkeri men pistolskud, og at vi står i skudlinjen. Vi vender begge rundt og løber væk. Bortset fra, at han ikke løber særligt langt før han falder, skudt i ryggen. Sammen med en anden person slæber jeg ham rundt om nærmeste hjørne, hvor han senere bliver kørt på hospitalet.

Det var sent før jeg var hjemme i seng, og lejligheden stank af tåregassen der hang i tykke klumper i mit tøj.

Magtlitteratur
Begivenheden fik et langt litterært efterspil, kan man godt sige. Det var ellers ikke meningen, men Politidirektør Poul Eefsen var en selvretfærdig og magtarrogant mand, så da han ugen efter urolighederne afleverede en redegørelse, var den propfyldt med fejl og udeladelser. Den kan jeg desværre ikke finde i mine gemmer, den var ellers rigtig sjov.

Nå, men da vi på TV STOP sammen med billeder fra Vesterbro Lokal-tv kunne afsløre, at der var, ikke en, men tre skudepisoder, så begyndte resten af pressen at vejre en god historie.

Så blev Rigsadvokat Asbjørn Jensen sat til at lave en redegørelse, men da der også blev påvist fejl i den, lavede han så en supplerende redegørelse. Klimaks sker på side 73, hvor han påviser, at råbet ”skyd efter benene” (som kan høres på videooptagelserne), ikke blev råbt af en politimand, men af en aktivist: råbet minder mest af alt om et udtryk fra håndbold, og aktivisterne var dem der gjorde noget der mindede mest om håndbold, nemlig at kaste med noget, ergo: råbet kunne ikke komme fra en politimand, men måtte komme fra en aktivist.

For denne perle af en deduktion,  blev Asbjørn Jensen belønnet med en livsvarig stilling som Højesteretsdommer.

I Magtens Bog, som behandler magtapparatets instrumenter og psykologi, beskrives Asbjørn Jensens forfatterskab som en del af ”Fortolkningslinjen” inden
for”Sprogskolen”: ”Jensen kunne udføre finesser, som det kun er få forundt overhovedet at opdage. Til hans repetoire hører: glidende virkeligheds-forskydning, bevidst adskilte argumentations-kæder, samt voldsomme, men usynligt indføjede værdi-ladninger.” (side 98)

Så skred Ombudsmanden ind, og skrev i 1995 tre redegørelser, hvori han kritiserer Asbjørn Jensens redegørelser. Eneste fornuftige en jurist har skrevet i denne sag, mig bekendt. Og så blev der nedsat en kommission i 1996, der efter 4 år udkom med endnu et makværk, firbindsværket ”Beretning – Undersøgelse af Nørrebrosagen.”


Ud over de nævnte, er der naturligvis også udskrifter af dombøgerne fra straffesagerne mod de anholdte i byret, landsret og Højesteret. Aldrig har jeg læst så mange skriblerier af jurister.

De bedste beskrivelser af det juridiske/politiske efterspil får man i nævnte Magtens Bog, og selve aftenen er beskrevet i hvidbogen ”Nørrebro – sten for sten.”

Wikipedia opslaget er i øvrigt meget løst og upræcist. Se hellere opslaget hos Leksikon for det 21. århundrede her.

Diverse værker af Poul Eefsen, Asbjørn Jensen & Hans Gammeltoft-Hansen.

Claus  Haagen Jensen, Henrik  Christrup og Gunnar Homan: Beretning – Undersøgelse af Nørrebrosagen. Statens Information, 2000.

Anders-Peter Mathiasen, Christian Nordkap, Lars Ruggard og Erik Valeur: Nørrebro – sten for sten. En hvidbog om Nørrebrosagen. Ekstra Bladet og DR Multimedie, 1998.

Redaktion: Erik Valeur, Peter Johannes Schjødt, Ulrik Dahlin og Arne Gaardmand: Magtens Bog. Aschehoug, 2002.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *