Pepe Carvalho, privatdetektiv og madelsker, er dybt frustreret over at se sin by, Barcelona, omdannet til OL-by og invaderet af journalister og idrætsudøvere.
Vi er i 1992 og Carvalho planlægger at gå i hi i sit hus i de 17 dage legene varer, som en ensom og uannonceret protest mod de overgreb på byen, dens indbyggere og udseende, ombygninger og tilbygninger medfører, mod de korrupte gammelfacister i OL-komiteen og løgnen om legene som en udvisker af nationale og klasseforskelle.
Sådan går det naturligvis ikke. Overfacisten i den olympiske komité, Samaranch, skal bruge Carvalhos hjælp og får den spanske skatteminister til at true Carvalho til at sige ja til opgaven.
Serien om Carvalho har den klassiske private eye stemning: Carvalho er kynikeren der ikke har mange forhåbninger til sine medmennesker. Han ser med stigende håbløshed på udviklingen i et samfund i demokratisk og social opløsning og forfald. Alligevel arbejder han konsekvent med at løse sine sager, som et lille oprør mod en udviklingen.
Det mix af samfundskritik og mismodighed gør serien absolut læseværdig. Og så skriver Montalbán godt og belæst og ikke mindst vittigt.
Manuel Vázquez Montalbán: Olympisk sabotage. Klim, 1994 (1993). Oversat af Kirsten Nielsen.