Orkanen Felix

Cubansk efterårslandskab
Hvis I trænger til en pause fra den skandinaviske krimi med dens parkriser og kvinder i en mandsdomineret (politi-) verden, så prøv cubanske Leonardo Padura.

Fjerde og sidste bog i hans Havanna-kvartet med kriminalinspektør Mario Conde hedder Cubansk efterårslandskab. Conde er træt af at være politimand og vil sige op for at hellige sig forfatterskabet. Han har fået ny chef, og denne overtaler ham til at tage en sidste sag, sammen med sin faste makker, sergent Manuel Palacio, mens orkanen Felix er på vej mod øriget i Caribien.

Et lig med afskårede kønsdele findes på stranden af nogle fiskere. Den afdøde var efter revolutionen involveret i arbejdet med at ekspropriere de riges ejendomme og kunstskatte, men hopper senere af til USA. Nu var han af en eller anden grund vendt tilbage til Cuba, en noget uheldig disposition.

Ikke mere om handlingen her, blot dette hint, at bogen bærer en tilegnelse til Dashiell Hammetts Ridderfalken.

Adiós Hemingway

Efter Havanna-kvartetten skrev Padura på en ny roman uden Conde, men da Paduras brasilianske forelægger bad ham skrive om Litteraturen eller Døden med udgangspunkt i en forfatter, valgte han at skrive om Ernest Hemingway, som Padura har et had-kærlighedsforhold til. Han valgte ”at overføre sine tvangsforestillinger til Conde – som [han] havde gjort ved så mange andre lejligheder – og gøre ham til bogens hovedperson.”

Et sæt mande-knogler findes på Ernest Hemingways ejendom i Havanna. Manden er blevet myrdet for 40 år siden. Conde efterforsker sagen, som samtidig bliver en rejse ind i Hemingways liv.

Bogen er elementært spændende, men er samtidig et psykologisk portræt af en forfatter ikon, der fylder så meget, ikke mindst på Cuba.

Rom, kvinder og poesi
Padura skriver ubesværet, troværdigt og til tider poetisk smukt, og det er svært ikke at have sympati for vor helt, poet, politimand og hed latinlover.

For vor hovedperson handler livet om storbarmede kvinder, rom, poesi, venner, Creedence Clearwater Revival, mad og at holde en god ven i hånden.

Som sagt: smid hvad I har i hænderne af Marklund, Läckberg og Sara Blædel krimier, og prøv denne latino-macho udgave af Hammett.

Leonardo Padura: Cubansk Efterårslandskab. Forlaget Sohn, 2009 (1998). Oversat af Kirsten A. Nielsen.

Leonardo Padura: Adiós Hemingway. Forlaget Sohn, uden årstal (2005). Oversat af Peer Sibast.

14 responses

  1. Har ikke set filmen, men har selvfølgelig læst Øen og Havet, for at sige det mildt ikke en af EH's bedste. Men Crook Factory er ligesom Adiós meget inde på FBI overvågning. Min primære interesse er Hemingway, ikke Conde 😉

  2. Har ikke set filmen, men har selvfølgelig læst Øen og Havet, for at sige det mildt ikke en af EH's bedste. Men Crook Factory er ligesom Adiós meget inde på FBI overvågning. Min primære interesse er Hemingway, ikke Conde 😉

  3. Var det i øvrigt ikke også delvist baggrunden for Hemingways efterladte roman, Øen og havet? Synes jeg vagt husker George C. Scott sejle rundt og lede efter tyskere i filmatiseringen?

  4. Var det i øvrigt ikke også delvist baggrunden for Hemingways efterladte roman, Øen og havet? Synes jeg vagt husker George C. Scott sejle rundt og lede efter tyskere i filmatiseringen?

  5. Nok en oplysning, dennegang om Adiós Hemingway.
    På side 87 nævnes Crook Factory om EH's ubådsjagt.
    Dan Simmons har skrevet en roman Svindelforetagenet om netop dette emne på forlaget Cicero ISBN 87-7714-356-6. Købte den antikvarisk.

  6. Nok en oplysning, dennegang om Adiós Hemingway.
    På side 87 nævnes Crook Factory om EH's ubådsjagt.
    Dan Simmons har skrevet en roman Svindelforetagenet om netop dette emne på forlaget Cicero ISBN 87-7714-356-6. Købte den antikvarisk.

  7. Jeg er ret ortodoks med at læse bogserier i kronologisk rækkefølge.

    Tilfældet har villet, at jeg har læst nr.3, nr.4 og så Adiós Hemingway, som er uden for nummer.

    Men jeg er enig med Palle og slå til lyd for krononologi, en princip jeg ikke kan rose nok 🙂

    I øvrigt har der været stor forvirring om rækkefølgen af Paduras bøger, da forlaget udgave dem hulter til bulter. De kom i denne rækkefølge: Nr. 3, nr. 1, nr.2, Adiós Hemingway, nr. 4.

    Se mere hos Klaus Rothstein her: http://www.rothstein.dk/2009/leonardo-padura-cubansk-efterarslandskab/

  8. Jeg er ret ortodoks med at læse bogserier i kronologisk rækkefølge.

    Tilfældet har villet, at jeg har læst nr.3, nr.4 og så Adiós Hemingway, som er uden for nummer.

    Men jeg er enig med Palle og slå til lyd for krononologi, en princip jeg ikke kan rose nok 🙂

    I øvrigt har der været stor forvirring om rækkefølgen af Paduras bøger, da forlaget udgave dem hulter til bulter. De kom i denne rækkefølge: Nr. 3, nr. 1, nr.2, Adiós Hemingway, nr. 4.

    Se mere hos Klaus Rothstein her: http://www.rothstein.dk/2009/leonardo-padura-cubansk-efterarslandskab/

  9. Hej Søren
    Jeg henter i morgen Cubansk Efterårslandskab. Har læst de tre første samt Adiós Hemingway.
    Jeg kan varmt anbefale hans sidste opus Fortidens Tåge igen med Mario Conde, så helt kan han ikke slippe ham.
    Var i 1963 i Havana med en last kartofler fra Riga, og har ellers sejlet meget på de små Antiller, så jeg er kendt med stemningen.

  10. Hej Søren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *