Anker Jørgensen fortæller om sin yndlingslæsning

I en folder fra biblioteket fra 1990, anbefaler tidligere statsminister Anker Jørgensen bøger, dog med et lille forbehold:

I virkeligheden er det umuligt at fortælle andre mennesker hvad man skal læse. Hvis man anbefaler en bog, er det muligt, at den, der får det gode råd, bliver skuffet. Den enkelte skal selv gøre sine erfaringer.

Alligevel, her kommer Ankers yndlingslæsning:

Arthur Koestler: Yogien og kommissæren. 

Villy Sørensen: Dagbog fra 1949-53 (også kaldet “Tilløb).

Oscar Lafontaine: En anden slags fremskridt.

Günter Grass: Af en snegls dagbog.

Hans-Jørgen Nielsen: Billeder fra en verden i bevægelse.

John Nehm: Ståsted søges.

John Nehm: Man går ind ad en port.

Ivar Lo-Johansson: Till en författere.

Ivar Lo-Johansson: Kungsgatan.

Ivar Lo-Johansson: Parnas.

Ivar Lo-Johansson: Pubertet.

Erik Drammen: Fremtiden i vores hænder.

Peter P. Rohde: Midt i en isme-tid.

Per Stig Møller: På sporet af det forsvundne menneske.

Siegfried Lenz: Tysktime.

Siegfried Lenz: Et forbillede søges.

Ole Hyltoft: De befriede.

Ole Hyltoft: De besejrede.

Ole Hyltoft: Revolutionens fortrop.

Thorkild Hansen: Slavernes øer.

Kirsten Thorup: Himmel og helvede. (Ingrids anbefaling)

Paul La Cour: Fragmenter af en dagbog.

Knud Thomsen: En dreng på Christianshavn.

Hartvig Frisch: Europas kulturhistorie.

Alf Ahlberg: Filosofiens historie.

Svend Erik Stybe: Idéhistorie.

Lech Walesa: Håbets vej.

Søren Sørensen: Kekkonen.

Erik Knudsen: Til en ukendt gud.

Vita Andersen: Tryghedsnarkomaner.

Laen Nielsen: Besøgsdigte.

Erik Stinus: Duften af brød i mit hus.

Carl Scharnberg: Diverse digtsamlinger.

Jesper Jensen: Den praktiske socialisme og andre sange.

Poul Henningsen: Kulturkritik.

Henning Friis: Den uvisse fremtid.

Christian Ellings yndlingslæsning

Hvem kender mon i dag Christian Elling? Jeg kendte ham ikke, før jeg stødte på ham i serien Min yndlingslæsning, hvor han fortæller om sine favoritbøger.

Christian Elling var en dansk kunsthistoriker, 1901-1974. Han udmærkede sig desuden ved at være søn af en boghandler i Kalundborg.

Her er Christian Ellings yndlingslæsning: 

René de Chateaubriand: Slottet i Combourg.

Anthelme Brillat-Savarin: Røræg i kraftsky.

Adam Oehlenschläger: Barndommens Frederiksberg.

Adam Oehlenschläger: Eventyret i den fremmede stad.

Adam Oehlenschläger: Vandringer til Passy.

Henry Beyle (Stendhal): Slaget ved Waterloo.

Théophile Gautier: Valg af elskerinde.

Emil Aarestrup: Erotiske situationer.

H.C. Andersen: Blomsterfesten i Genzano.

Heinrich Heine: Turen til Hagen.

Ludvig Mynster: Oehlenschlägers L’hombre.

Charles Dickens: To redaktører.

Iván Turgénev: To godsejere.

Charles Baudelaire: Opfordring til rejse.

Charles Baudelaire: Den dårlige glarmester.

Charles Baudelaire: Tåger og byger.

Meïr Goldschmidt: En dampskibstur.

Vilhelm Bergsøe: Gamle Holbech.

Alphonse Daudet: Fader Gauchers elixir.

Holger Drachmann: Venezianske sange.

Anatole France: Alkymistens visdom.

Selma Lagerlöf: Kirkegården.

Johannes Jørgensen: Omkring “Tårnet”.

Johannes Jørgensen: Stranden.

Johannes Jørgensen: Ahasverus.

Johannes Jørgensen: Høstaften.

J. J. Brousson: Anatole France giver audiens.

Gertrud Rung: Georg Brandes tager afsked.

Henri Nathansen: Sabbat i Badstuestræde.

Colette: Børn ved stranden.

Astrid Ehrencron-Kidde: Præstegården ved Vättern.

Hans Hartvig Seedorff: Den lyse nat.

Hans Hartvig Seedorff: Rapunzel.

Tom Kristensen: Forfald.

Tom Kristensen: Opfordring.

Joseph Roth: Kejseren i natskjorte.

Karen Blixen: Dansen på “Friheden”.

Jacob Paludan: Strøtanker.

Paul V. Rubow: Hjalmar Söderberg.
Christian Elling: Min yndlingslæsning. Stig Vendelkærs Forlag, 1964. Omslagsportræt efter skulptur af  Gertrud Sadolin.

Ole Storms yndlingslæsning

Ole Storm var en modvillig deltager i Stig Vendelkærs Forlags bogserie Min yndlingslæsning.

Denne bog er ikke en antologi, men en collage, og hvis man vil vide forskellen, så ligger den alene i at collager for tiden nyder større agtelse end antologier og regnes blandt kunstværkerne, mens en antologi er en blomsterkost, og det har aldrig været meningen fra min side, uanset hvad forlæggeren Stig Vendelkær i sin uransagelige visdom har drømt om.

Som blomsterkost lider bogen af den pinlige mangel på virkelig god smag, der røber sig i tilstedeværelsen af både tidsler og brændenælder, og desuden har jeg ikke bestræbt mig på at servere essensen af min endnu højst uafklarede livsfilosofi på en sølvbakke, ej heller i ramme alvor bestræbt mig på at samle alle de topstykker, som jeg nu og i overmorgen tør kalde min yndlingslæsning.
På den anden side er det ikke netop ting jeg foragter.

Så, altså. Her kommer Ole Storms – eh – yndlingslæsning: 

 

Francis Bacon: Om studier.

Francis Bacon: Om højt embede.

Samuel Johnson: Om menneskelig lykke.

Jens Baggesen: Baron Tinnewalds have.

Jens Baggesen: Billedgalleriet.

Heinrich Heine: Delacroix.

Goethe: Samtale med Napoleon.

Adam Oehlenschläger: Hos fru de Stäel.

H. C. Andersen: Gartneren og herskabet.

J. M. Thiele: Tre samtidige.

Charles Lama: Aviser for femogtredive år siden.

Mark Twain: Fennimore Coopers litterære forsyndelser.

Logan Pearsall Smith: Walt Whitman.

Max Beerbohm: Hethway taler.

Herman Wildenwey: Optagelse i kredsen.

Sylvia Beach: Subskribenten, der udeblev.

Alexander Woolcott: Vores Mrs. Parker.

Kai Friis Møller: Mellem bladfolk.

Aksel Sandemose: Stilhed i en port.

Karen Blixen: At skrive en bog.

J. M. Thiele: En ganske ualmindelig skjønhed.

H. C. Andersen: Fru Meisling.

Pär Lagerkvist: Møllerkonen.

Olof Lagercrantz: Erotik i litteraturen.

D. H. Lawrence: Om at elske til musikledsagelse.

Rudolph Friedmann: Struwwelpeter.

Soya: Duen.

 

Ole Storm: Min yndlingslæsning. Stig Vendelkærs Forlag, 1964. Forsideportræt af Hans Bendix.

 

Sjove hashtags på Instagram

Der findes et væld af sjove og finurlige hashtags på Instagram for bogsamlere og -læsere. De er tit knyttet op på en dag og et bogstavrim og ofte på engelsk, fx #marblemonday. Her kommer nogle eksempler.

 

Mange bøger har marmormønstre på omslaget eller på papiret, så mandag er #marblemonday

It’s time for #marblemonday with the 1946 edition of Lykke-Per by Henrik Pontoppidan.

A post shared by Linse Daugaard (@bogstavsamleren) on

 

Tirsdag kan du tage et billede af smukke titelsider i sine bøger under hashtagget #titlepagetuesday

 

Om tirsdagen kan du også vise dine allermindste bøger frem under hashtagget #tinybooktuesday

 

Så er det blevet onsdag og er dine bøger udsmykket med træsnit, så tag det med #woodcutwednesday

 

En del antikvariske bøger blev indbundet af forlagene, og har du nogle af dem i samlingen, kan du hver torsdag tagge dem med #publishersbindingthursday eller – hvis de er grønne – endda med #greenpublishersbindingthursday

 

Fredag er der flere muligheder.  Du kan tage fotos af enderne eller siderne af dine bøger, måske lagt i små stakke, under #foreedgefriday……

…eller du kan lave sjov med virkelige kroppe og ansigter på bogforsider #bookfacefriday

#bookfacefriday #bøger #bookstagram #bookstagrammer #virgíniawoolf #quentinbell #biography

A post shared by Linda Larsen (@teotossen) on

 

Søndag er der også flere muligheder. En – har jeg indtryk af – yndet disciplin er at fotografere sine egne ben sammen med en bog og en kop te, så hvorfor ikke tagge billedet med #socksunday?

 

En anden mulighed søndag, er at tage fotos af indersiden af sine bøger, der ofte er dekoreret med mønstre eller anden udsmykning. Her bruger du #endoftheweekendpapers hashtagget

 

Men hov! Hvad med lørdag?? Ja, der bliver jeg dig svar skyldig. Har du fundet et godt lørdags-bog-hashtag, så sig endelig til. 🙂

Soyas yndlingslæsning

Forfatteren Soya slog sig i tøjret, da en forlægger bad ham samle sin yndlingslæsning i en antologi over verdens bedste historier.

Skønt jeg havde appetit på opgaven måtte jeg afslå. Hvordan skulle jeg lille mand kunne afgøre hvilke historier der er de bedste af alle?

I stedet for blev det en antologi over historier han beundrede ud fra devisen: “Den dèr den ville jeg godt ha’ skrevet.”
Her kommer de så: 20 Soya beundrer – og en til (Bemærk titlen. Soya har valgt en historie af sig selv – forlæggeren insisterede!)

Æsop: Ulven og lammet 

Jesus: Kongesønnens bryllup

Nordisk satiriker: Ægirsgade gæstebud

Navnløs dansk digter: Havbor og Signe

Giovanni Boccaccio: Trekanten

H. C. Andersen: Nattergalen

Sophus Schandorph: En behagelig juleaften

Alphonse Daudet: Den sidste time

Robert Louis Stevenson: Flaskedjævlen

Guy de Maupassant: Frk. Cocotte

Knud Hjortø: Kvindens veje

Hjalmar Söderberg: Pelsen

Kressmann Taylor: Adressaten ubekendt

Soya: Søndag morgen

Lorenzo Villalonga: En halv time for sent

H. C. Branner: Surdejen

Victor Borg: Falsk sortie

Sigurd Wåle: Sandheden

Hans Lyngby Jepsen: Mig og så Betty

Benny Andersen: Varmedunken

Knud Holst: Hed august

 

Soya: Min yndlingslæsning. Tyve jeg beundrer – og én til. Stig Vendelkærs Forlag, 1964. Forsideportræt af Hans Bendix.

Bøger om Ungeren

I dag er det 10 år siden Ungeren blev ryddet af politiet, efter at Københavns Kommune kronede en uendelig række fejlbeslutninger gennem årene med beslutningen om, at det var bedre, at huset blev solgt til en formørket kristen sekt.
 
Det findes der tv om, men der findes også litteratur om Ungeren, både livet i, historien og omkring rydningen.  
 

Fryd Frydendahl og @kajsa.gullberg 's fotobog med portrætter af aktivister fra Ungeren er helt fantastisk. Ikke kun fordi jeg kender og husker mange af de portrætterede, men fordi billederne er fede og viser husets mangfoldighed. Der er en god stemning i bogen, selv om den er udgivet i 2007 EFTER Ungerens nedrivning. For de af os der kom i huset, er der ud over portrætterne et par steder, der får det til at gibbe i os (det gjorde det i hvert fald for mig): den lange og imponerende – men inklomplette – liste over bands, der gav koncert i huset, og så det stemningsfulde koncertfoto (af Hans Jørgensen?) med en propfyldt sal, balkonen tæt besat af folk med benene ud over rækværket og bandet badet i lys på scenen.

A post shared by Linse Daugaard (@bogstavsamleren) on


 

I 1982 overdrages Folkets Hus på Jagtvej 69 på Nørrebro til BZerne, og Ungdomshuset – eller Ungeren – blev til. Her bliver der spillet små og store koncerter, vist film, lavet folkekøkken, udført cirkusforestillinger, der er øvelokaler og medieværksted og meget andet. En mindre brand i 1996 giver Københavns Borgerrepræsentation en undskyldning for at overveje om udlejningen til BZerne nu også var sådan en god ide, og for at gnide salt i såret, sælger den huset til en formørket kristen sekt. Bogen “69” fra 2008, er udgivet af Bastard, et produktionsselskab, med støtte fra Fredsfonden, redigeret af Helle Hansen, og den fortæller hele husets historie fra 1897 til 2007 med både journalistiske afsnit og aktivisternes egen beretning, billeder og tegninger mm. #bz #Ungdomshuset #ungeren #69 #bogsnak #jagtvej69

A post shared by Linse Daugaard (@bogstavsamleren) on


 
 


 
Der findes også en udførlig litteraturliste over Ungeren inklusiv BZ-bevægelsen.

Karl Gjellerup og Nobelprisen i litteratur

En gang imellem kommer jeg i tanker om, at Henrik Pontoppidan ikke fik Nobelprisen i litteratur alene. De var to der fik prisen i 1917. Den anden var også en dansk forfatter, Karl Gjellerup.

Og så kommer jeg til at tænke på, hvorfor vi her 100 år efter kun læser Pontoppidan og ikke Gjellerup?

Forleden fandt jeg en af Gjellerups romaner. Efter at have læst bagsideteksten spekulerer jeg ikke længere over, hvorfor ikke læser Gjellerup mere. Den lyder jo dødkedelig.

“Romulus” er en stilfærdig roman, men den er aldrig stillestående. Den er nænsom og forstående overfor både dyr og mennesker og stemmer læseren smukt og forsonligt ved sin klogskab og rankhed.

Dén gider jeg altså ikke læse. I’m so sorry, Kallebasse.

Nu er jeg mere nysgerrig på, hvordan pokker Nobelkomiteen kunne komme i tanke om, at tildele Gjellerup prisen?

Antikvariater på Instagram

Findes der antikvariater på Instagram, der er værd at følge? Ja det gør der. Ikke overvældende mange danske, men dog nogle.

Bøger er jo ikke blot noget man kan læse i og tale med hinanden om, de kan skam også vises frem i sin helhed eller i detaljer. Og ofte er antikvariater i sig selv fantastisk fotogene, med deres uendelige bjerge af gamle bøger, og her er Instagram et godt medie.

Det synes som om at flere og flere antikvariater på verdensplan får øjnene op for hvad instagram kan, men det kan naturligvis være fordi jeg raver rundt i min egen filterboble, hvem ved?

Her kommer mine favoritter, naturligvis beskrevet med mindst tre hashtags. Kender du andre antikvariater, der gør det godt på Instagram, så tip mig meget gerne!

Kirkegaards Antikvariat hører hjemme på #islandsbrygge. Litteratur, kunst, #photobook, design og meget andet fra især det 20. århundrede. Masser af god smag fra hele verden #vintage & #new. Kan ikke få nok af deres #bookcovers.

Mørks Antikvariat på Randersvej i Aarhus. Forholdsvis ny på Instagram. Der bliver slået op med et glimt i øjet, masser af #marblemonday, #retrobøger og #bogsalg.

Storrs Antikvariat emmer af #nørrebro. Kunst, psykologi, sci-fi, #paperbacks, politik, poesi etc, mest fra det 20. århundrede så vidt jeg kan se, blandet med receptioner og #oplæsning. Ville ønske det lå rundt om mit hjørne.

Så er det torsdag og vi har åbent kl. 13-18! #storrsantikvariat #boghandel #bøger #litteratur #læsning #lyrik #nørrebro

A post shared by Storrs Antikvariat (@storrsantikvariat) on

Pilegaards Antikvariat i #mitAalborg er med på Instagram-bølgen. Et klassisk antikvariat masser af #antikvariskebøger på bugnende hylder og mandshøje reoler. Der vises nyindkomne bøger, behind the scenes fra den indendørs #boghimmel.

Så er vi tilbage efter jul! Vi holder åbent i dag til kl. 17.30 ? #pilegaardsantikvariat #pilegaard #aalborg #mitaalborg #boghimmel #bøger

A post shared by Pilegaards Antikvariat (@pilegaardsantikvariat) on

På heden har Herning en næsten ny spiller på bogmarkedet, Antikvariat Obscurum, med masser af #dklitt med mere, som enhver #bogorm og elsker af #bøger bør besøge.

Man kommer ikke uden om Vangsgaards Antikvariat. Overflod af #bogbinding og #forsatspapir og bøger i alle aldre og genrer fra antikvariatet i den gamle boghandlergade #fiolstræde.

I Norge har de Arbeidernes Antikvariat, der er en #nettbutikk med speciale i #arbeiderlitteratur og #klassekamp men kun #bookcovers som til gengæld er superfede, hvis man er til den slags. 🙂

Angiveligt verdens ældste eksisterende antikvariat, Henry Sotheran’s, London.  Her er masser af fede #firstedition #bookporn for #bookcollectors

Man kan naturligvis også følge med i dagliglivet i den legendariske #ShakespeareandCompany i Paris via Instagram. Bogforsider, bogreoler, oplæsninger og #Repost og #booksigning.

Addyman Books er en del af den originale #booktown i #HayonWye i Wales. Hvor jeg aldrig har været, men her kan jeg følge med på sidelinjen. Masser af fantastisk #usedbookstore

Jeg følger et polsk #antykwariat i Waszawa. Jeg fatter intet af, hvad de skriver, men bixen ser hyggelig ud, og så er jeg helt vild med deres hashtag #oldbookssmellgood og #bookcovers i polsk stil. Tag et kig.

Du får masser af svenske forsider af moderne klassikere hos Spättans antikvariat i Göteborg. #snygg #omslag og #kulturtidskrifter

Rönnels Antikvariat i Stockholm har gjort det til en stil IKKE at benytte hashtags, men de lægger mange fede #bookphotographs og #diptyk op, og er #morsomme.

Vet ni, om det finnes någon farm till salu? (du. ju. nå. åv ei'n fa.m få. se.l)

A post shared by Rönnells Antikvariat (@ronnellsantikvariat) on

Angelmans Antikvariat også i Stockholm, er åh så dejlig fyldt med #oldbookshop og #gamleböcker og ….. #robotdammsugare !!

 

Kom med dit bud på en fedt antikvariat-konto på Instagram? Hvem følger du?

Tom Kristensens yndlingslæsning

Da Tom Kristensen fik tilbuddet om at samle et udvalg af sin yndlingslæsning, blev han fyr og flamme.

Jeg kunne have lavet tre ønskebøger, fulde djævelskab og Gud, mest djævelskab. Men jeg måtte begrænse mig.

Han beslutter sig for at holde sig til det engelsk-amerikanske, tyske og nordiske område, med Lermontov som undtagelsen. Her kommer listen.

T. S. Elliot: Gerontinen 

Edith Södergran: Du sökte en blomma

Olaf Bull: Syndsforlatelsen

Olaf Bull: Gobelin

Johannes V. Jensen: Knokkelmanden

Johannes V. Jensen: Kondignogen

Johannes V. Jensen: På Memphis station

Gustaf Fröding: Vad är sanning

Gustaf Fröding: Prins Aladin av Lampan

Hermann Hesse: Fuglen kæmper sig ud af ægget

Hermann Hesse: I det magiske teater

Helge Rode: Den druknede

Sophus Claussen: I en frugthave

Sophus Claussen: Digteren og dårskaben

Knut Hamsun: Jernnætterne

Holger Drachmann: Sakuntala

Holger Drachmann: Min freds-pibe

J. P. Jacobsen: Sti Høg

H. C. Andersen: Skyggen

Heinrich Heine: Heines dæmon Kaput VI

Søren Kierkegaard: Sandselig genialitet, bestemmet som forførelse

Heinrich von Kleist: Marionetteatret

Edgar Allan Poe: Manden i mængden

Mikhail Lermontov: Fatalisten

Emil Aarestrup: I en landsbykirke

Ludvig Bødtcher: Mødet med Bacchus

B. S. Ingemann: Der står et slot i Vesterled

B. S. Ingemann: Holgers sang om livet

Poul M. Møller: Aprilsvise

N. F. S. Grundtvig: I kveld blev der banket på helvedes port

Adam Oehlenschläger: Hakon Jarls skæbnesang

Johannes Ewald: Til siden

Friederich Hölderlin: Hyperions skæbnesang

Johann Wolfgang Goethe: Mødrene (mørkt galleri)

Hans Adolph Brorson: Her vil ties

Thomas Kingo: Keed af verden og kier ad himmelen

William Shakespeare: Hamlet (Rosenkrans og Gyldenstjærne kommer)

Tom Kristensen: Min yndlingslæsning. Stig Vendelkærs Forlag, 1964. Forsideportræt af Hans Bendix.

Det syvende kors

Syv fanger er flygtet fra en kz-lejr og bliver jagtet nådesløst af Gestapo. Anna Seghers fører os til nazi-Tyskland i vinteren 1937, og det er ikke til at kende ven fra fjende, for de, der engang var venner, tør ikke hjælpe af frygt for deres egne og deres familiers liv.
Alligevel: samtidig med vores hovedperson, George Heisler, forsøger at holde sig i live, er der nogle få kræfter i gang, kræfter fra gamle røde netværk, der forsøger at finde ham og hjælpe ham.


Anna Seghers skrev sin dødspændende roman mens hun selv var på flugt fra nazisterne, først til Frankrig og siden til Mexico.

Romanens store force er dens konstante drive fremad gennem jagten på de flygtende, samtidig med dens beskrivelse af ikke kun de flygtendes frygt, men stort set alles frygt for at blive de næste, der blive fængslet, tortureret, henrettet. Alle dukker sig.

 

Og så tænder romanen dog et lille håb.

 

Anna Seghers: Det syvende kors. Modtryk, 1980 (1941).