Paperbacks med patina

Jeg kan slet ikke lade være med at slæbe gamle paperbacks med hjem. Nogle af dem har over 100 år på bagen, hænger sammen med det yderste af papir og lim, og er virkelig smukke i al deres skrøbelighed.

Der er virkelig forskel på forsiderne. Nogle er farvelagte og spraglede, andre kreeret med måske større smag, men de har det tilfælles, at de skal lokke bogelskerne til at købe bøgerne.

De er også gode eksempler på, at en paperback sagtens kan indeholde både kunstneriske værker og underholdningslitteratur.

Så det er ikke altid de fint læderindbundne bogbind jeg har med mig hjem. Den billige paperback kan også have en stor skønhed, når tiden har givet den patina og en yndefuld sentimentalitet.

Gorell Barnes’ robinsonade De Skibbrudne er fra 1919, og Holger Drachmanns Tannhäuser er udgivet samme år.

 

Spændende titel og dramatisk forside. Fra 1921.

 

Denne yndefulde forside er udgivet i 1904 på Axel Andersens Forlag.

 

Den sørlandske forfatter Thomas Krags roman Ulf Ran udkom første gang i 1897, denne paperback er fra 1914.

 

Jørgen Vibe er trykt på Krohns Bogtrykkeri i 1918.

 

Ser pastoren trods den tililende dame lidt mismodig ud? Udgivelsen er fra 1912, Det vidunderlige år er fra 1918.

 

Eugène Sue’s roman er udgivet i 1914. Man kunne også få Codan Bøger til 25 øre og Lomme-noveller til 10 øre.

 

Aage Berntsens digtsamling er trykt i 1910, vignetten er af en ukendt kunstner.

 

Guldkalven og Det Gamle Chatol er nogle af de yngre paperbacks i samlingen, fra henholdsvis 1924 og 1923.

 

På John Martin’s udgivelser står udgivelsesåret ofte på forsiden med romertal. Her i 1909, mens Conrads roman er udgivet i 1917.

 

2. Oplag af Kong Salomons miner er fra 1915, Det tredje køn fra 1909.

 

Fra venstre mod højre er disse paperbacks fra 1919, 1918 og 1917. Bemærk krigspriserne.

 

Bagsiden af de tre ovenstående bruges naturligvis som reklameplads for de øvrige udgivelser af billige paperbacks.

 

O. Henry udgivelsen er fra 1920, Lermontov fra 1909.

3

Authors gravatar

Palle Rasmussen

Oy oy oy Negeren på “Narcissus” det var et godt fund, ren verdenslitteratur, vel også Rider Haggard, men i nogen anden klasse.
Tillykke med dem!

Skriv et svar