Dette er en rejsebog fra Mellemamerika, skrevet af australieren Peter Moore. Jeg faldt for konceptet: Peter Moore ser en dejlig pige hjemme på sin vej, inviterer hende ud på en date, og efter 3 ugers bekendtskab inviterer han hende på en 6 måneders rundtur i Mellemamerika. Frisk gået, synes jeg. Det er vovet af Peter Moore at tage en næsten ukendt pigebekendtskab (han kalder hende konsekvent The Girl Next Door, GND) med på så langvarig en rejse, men det viser sig hurtigt, at det er hende der har trukket nitten. Han viser sig at være den kontrollerende og bedrevidende type. Det starter allerede inden afrejsen, hvor GND må aflevere en bagageliste til ham, så han kan kontrollerer hvor bagage hun har med.
De begynder i Mexico, og forlænger deres ophold der, da det går op for dem, at Mellemamerika er hårdt ramt af orkaner. Men de når aldrig ud af Mexico med mig som læser.
Først laver Peter Moore en maskulin klassiker, at lede dem på vildspor, fordi han tror han har stedsans og kan læse et kort.
Derefter bliver han irriteret over betlerne uden for restauranterne, musikken, den tykke familie der smasker sig gennem en flere timers bustur, mexicanerne etc. etc. I det hele taget opfører han sig som prototypen på en arrogant vesterlænding, der misfornøjet opdager, at den tredje verden ikke har samme komfort som den første verden.
Efter at have snydt sig fra at betale tissemanden efter et toiletbesøg, får vi følgende svada:
’As an Australian I get morally outraged at having to pay to go to the toilet. If we ever get rid of the Queen and get ourselves a Bill of Rights, the right to use the porcelain for free would be as passionately defended by Australians as Americans defend the right to bear arms. And don’t go claiming that the money is used to keep the toilets clean. It never is. Besides, we’d prefer our toilets filthy than have to pay for them.’ (page 59)
Side 72, så gad jeg ikke mere. Waste of time, og stakkels GND, siger jeg bare.
Peter Moore: The Full Montezuma. Bantam Books, 2000.
Søren
hæhæ, godt trick, men det kan være trafikken vokser til irriterende størrelse, hvis vi alle gør som dig 🙂
Søren
hæhæ, godt trick, men det kan være trafikken vokser til irriterende størrelse, hvis vi alle gør som dig 🙂
Dorte H
Nej, selvfølgelig har du da (næsten) ikke det LOL
Jeg husker min barndoms køreture, hvor min mor navigerede efter højre-venstre-princippet, mens min far styrede efter nord-syd. De var nu gode til det begge to, men når de endelig skulle hjælpe hinanden, blev det lidt grinagtigt.
Et godt råd er at flytte til Thy. Vi har Vesterhavet til den ene side, og hovedvejen til den anden, og med et så enkelt system farer jeg faktisk aldrig vild.
Dorte H
Nej, selvfølgelig har du da (næsten) ikke det LOL
Jeg husker min barndoms køreture, hvor min mor navigerede efter højre-venstre-princippet, mens min far styrede efter nord-syd. De var nu gode til det begge to, men når de endelig skulle hjælpe hinanden, blev det lidt grinagtigt.
Et godt råd er at flytte til Thy. Vi har Vesterhavet til den ene side, og hovedvejen til den anden, og med et så enkelt system farer jeg faktisk aldrig vild.
Søren
Jeg har aldrig været bedrevidende når der skulle findes vej….eller næsten ikke 😮
Søren
Jeg har aldrig været bedrevidende når der skulle findes vej….eller næsten ikke 😮
Dorte H
Åh, du har min fulde sympati! Den lyder ikke spor mere ophidsende end Leif Davidsens Hemingway-ting (kan aldrig huske titlen).
Så er det jo godt, at anmeldelsen er sjovere:
"Først laver Peter Moore en maskulin klassiker, at lede dem på vildspor, fordi han tror han har stedsans og kan læse et kort."
Nej, jeg hoverer slet ikke – men det glæder mig, at nogle mænd ved, det ikke er ALLE mænd som er bedre til det end ALLE kvinder. Og hvorfor det trøster mig ved jeg ærlig talt ikke, for jeg duer i hvert fald ikke til at finde vej 😀