Jeg faldt for denne krimi, fordi den var anderledes lavet. Der er brugt fotos og statister til at dramatisere fortællingen. Det er nærmest en slags drejebog, eller en mellemting mellem en fotobog og en krimi. Men en krimi er det altså, i bund og grund.
Det er lørdag morgen tidligt, og kriminalassistent Jørgensen har netop færdiggjort rapportskrivningen efter nattens pornorazziaer på Vesterbro. Familien er taget i forvejen til sølvbryllup i Djursland. Jørgensen skal bare lige hjem og have et par timer på øjet, og så med flyveren til Tirstrup.
Men ak, Jørgensens cykel er blevet stjålet. I stedet prajer han en taxa. Men Jørgensen aner snart uråd: taxachaufføren ligner ikke ham på det opklæbede chaufførkort, han glemmer at slå taxametret til, kan ikke finde vej og virker i det hele taget ikke som en rutineret taxachauffør. Og det er han ganske rigtigt heller ikke. Han er på flugt, og tager Jørgensen som gidsel.
Det er ikke god kotume at fortælle slutningen, men I får vist ikke læst denne gamle krimi, så I får resten af historien her:
Birger, som den unge forbryder hedder, tvinger Jørgensen til at tage sig med flyveren til Tirstrup, hvor Jørgensen ringer til familien, for at blive hentet. En niece, Bitten, henter dem. Birger beordrer Bitten til at køre ham til Århus. Undervejs døser Birger hen, og det lykkedes Jørgensen at åbne døren og skubbe Birger ud af bilen mens de er i fart. Birger rammes af en efterfølgende bil. Og her slutter historien.
Fortællingen er fortalt fra Kriminalassistent Jørgensens synsvinkel i tredje person ental. Her et par eksempler på hvordan historien er fortalt både med tekst og fotos.
Fortællemåden er lidt gammeldags, synes jeg, og historien døjer med at komme i gang, men jeg blev alligevel lettere opslugt af historien og nysgerrig på hvordan den ville slutte. Slutningen er lidt for brat, til at være helt tilfredsstillende.
Sjovt at se de gamle bybilleder, biler og den gamle mode igen. Bogen har også andre elementer, som jeg næsten havde glemt. Fx checkhæfte, rude mellem passagerer og chauffør i taxaen og rygning i flyveren.
Bogen er på 93 sider, så den er hurtigt læst.
Poul-Henrik (hvad er dog også det for et gammeldags navn?) Trampe (1944-1982) var en flittig og læst kriminalforfatter i 1970’erne. Han forsvandt på Oslobåden i 1982, formodentlig selvmord. Se wiki-opslag her.
Poul-Henrik Trampe: Mord i søgeren. Lademann, uden år (men vist fra 1973). Fotos: Lars Hansen.