UPDATE: Tjek Michaels anmeldelse ud her.


Psykopat
Lou Ford er undersheriff i en lille by, og så er han psykopat, men det er der ikke rigtig nogen der har opdaget.

Sheriff Maples sender Lou ud for at besøge den formodede prostituerede Joyce, og han giver Lou carte blanche til at beslutte, om Joyce skal drives ud af kommunen eller bare have en advarsel.

Da Lou ser Joyce, ved han, at han snart må slå ihjel igen, og han indleder et forhold til Joyce. Han lægger desuden en plan, der skal gøre et gammelt regnskab op med byens olierigmand, Chester Conway, og samtidig gøre Lou rig. Chester søn og Joyce er uafvidende statister i dette spil.

Noir
Denne noir krimi er fortalt fra Lou Fords point of view i første person ental, og som læser sidder vi med på første parket hos denne psykopatiske morder.

Noir genrens mantra er jo et kynisk og uromantisk syn på en verden, fyldt med mennesker styret af deres begær og uden moralske barrierer, og det gælder mennesker på begge sider af loven.

En undergenre dyrker den perfekte forbrydelse som (naturligvis) ikke er så perfekt, men så sikkert som amen i kirken skal gå galt.

Lou Ford har gennemtænkt sin plan og gennemfører den til punkt og prikke, men en lille uforudset hændelse gør det nødvendigt at dræbe en mere, men så opstår der igen et lille hul i planen, som skal lukkes etc.

Som læser ved man hvor det bærer hen, men det er åndeløst spændende og råt. Virkelig begavet pulp, som jeg elsker det 🙂

Jim Thompson: Min indre morder. Fremads sorte romaner, 1988 (1952). Oversat af Bjarne Nielsen.