Så bliver det ikke mere engelsk

Meget engelske noveller

Meget engelske noveller

Så bliver det ikke mere engelsk: både titel, forfatternavnet og novellerne er så gennemførte, at det er en fornøjelse.

Alle novellerne i samlingen Good Evening, Mrs. Craven af Mollie Panter-Downes foregår under 2. Verdenskrig i England, og har især dagliglivet under krigsforhold for den rigeste del af middelklassen som emne.

Novellerne er korte og vinklet ret skarpt, for eksempel om problemerne med at have flygtninge boende, om at tjenestefolk er svære at finde (for de drager også i krig), om at være for gammel til at deltage i krigen, om frygten for at få en bombe i hovedet, og så videre.

For eksempel Mrs. Dudleys kvaler med at have den ulidlige familien Rudd boende i fire år, og da de endelig bliver genhuset og Mrs. Dudley får sit hjem for sig selv i fred og ro, står der pludselig en ny familie og vil flytte ind. Skal hun være hjælpsom eller lyve for at beholde sin fred?

Eller novellen om Mrs. Walsingham og tjenestepigen Dossie. Dossie ser helst, at alt forbliver som før krigen: Mrs. Walsingham bør indtage måltiderne af det fine service, standsmæssigt klædt på og iført juveler, i spisestuen.

Mrs. Walsingham vil derimod langt hellere spise sammen med Dossie i det varme køkken, end alene og udstadset i den uopvarmede spisestue. Hvorefter Dossie spiser sine måltider i spisekammeret i protest.

Det er ikke kun kvinder, der har hovedrollerne. I 1944 er der et år tilbage af krigen, men det har langt fra formet sig som Mark Goring havde regnet med. I stedet for at være indsat i aktiv krigstjeneste, arbejder han med pen og papir bag et stort skrivebord i et regeringskontor i London.

En dag ser han i avisen, at en skolekammerat er blevet dræbt under et faldskærmsudspring i Italien, og det sætter yderligere gang i Marks tanker om, hvordan hans og Janets liv under krigen egentlig burde have formet sig. Han burde jo være sendt afsted i krig og Janet have taget en tårevædet afsked med ham.

Og pludselig sker det: chefen kalder ham ind, og fortæller ham, at han skal sendes til Kina i seks måneder. Men hvordan får han det nu fortalt til Janet?

Mollie Panter-Downes er en glimrende fortæller, med humor og indlevelse, og det er ret fedt at læse om dagligdagen under krigen, fremfor om selve krigen, som jeg oftest har gjort. Hun var englænder og journalist, og det kan godt mærkes i de engelske temaer og i den direkte-til-sagen-stil.

Mollie Panter-Downes (1906-97) var fast korrespondent for det amerikanske blad The New Yorker, og det var her alle hendes noveller oprindeligt blev trykt, sammen med anmeldelser, digte og journalistiske reporter fra London og England.

Hun boede med sin familie på landet i Surrey i et hus fra det 16. århundrede, og hver dag i tres år tog hun sin madkurv og gik ned i hytten i baghaven, og der skrev hun mellem 1938 og 1984 852 originale indlæg til The New Yorker.

Novellerne er udgivet af det engelske forlag Persephone Press, der har specialiseret sig i at udgive glemte kvindelige forfattere fra det 20. århundrede. Man kan også besøge dem i Lamb’s Conduit Street og købe deres bøger.

Hvis du har adgang til The New Yorkers arkiv, kan du finde hendes Letter From London fra 1939 og frem.

Mollie Panter-Downes: Good Evening, Mrs. Craven: The Wartime Stories of Mollie Panter-Downes. Persephone Books, 2009 (1999).

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *