Vi er i Transsylvanien sidst i det 19.århundrede, i et landskab præget af Karpaterne. De lokale er bønder og hyrder der lever et fattigt liv, præget af overtro og isolation fra resten af verden. Selv præsten og skolelæreren prædiker lokal overtro til børnene. På et plateau oven over landsbyen ligger der et isoleret og forladt bjergslot med en mange hundrede år gammel historie, ejet af baronerne von Gortz. Men slægtens sidste barnløse led, baron Rudolf von Gortz har forladt slottet for adskillige år siden, efter at have deltaget i de rumænske bønders forgæves opstand mod de ungarske undertrykkere. Hans videre skæbne er ukendt for de lokale.
Så da hyrden Frik en dag ser en røgsøjle stige op fra slottet, bliver der hurtigt kaldt sammen til rådslagning i kroen. Det bliver besluttet at skovfogeden, den unge Nic Deck (som skal giftes med den lokale skønhed, sognefoged Koltz datter, Miriota) sammen med doktor Patak skal begive sig op til slottet for at se hvad der foregår; ingen andre tør tage afsted, af frygt for at noget overnaturligt er på spil.
Doktor Patak, som ellers hånligt afskriver al overtro, er døden nær af skræk, da han sammen med Nic Deck når op til slottet, og da Nic finder en metalledning at klatre op ad muren af det ellers hermetisk lukkede slot, går det helt galt: Pataks støvler er som naglet til jorden samtidig med at Nic kastes til jorden er en uforklarlig og pludselig styrke som næsten slår ham ihjel. De to år slæbt sig tilbage til landsbyen, hvor alle straks går i panik over hvad der mon er for nogle overnaturlige kræfter der er på spil.
Den rastløse vandringsmand Franz von Telek, der er på gennemrejse sammen med sin trofaste følgesvend Rotzko, og indvilliger i at tilkalde gendarmerne fra nærmeste storby. Men da de drager afsted, får Telek alligevel lyst til at se slottet med egne øjne. Herefter tager begivenhederne fart og dramatisk bliver det.
Der er ikke så mange måneraketter, u-både og luftballoner med i denne Jules Verne roman, som han selv skriver allerede i første linje: “Denne fortælling er ikke fantastisk, men kun romantisk.” Lidt videnskab er der dog ind over. Bag dramatikken gemmer sig ulykkelig kærlighed fra de to hovedpersoner til en afdød operasangerinde, en deprimerende historie.
Forlaget Hernov udgav i 1970’erne en lang række af Vernes romaner uforkortet og med originale illustrationer, i indbunden eller hæftet version, se mere her hos det danske Jules Verne-selskab. Min version er den hæftede.
Jules Verne. Slottet i Karpaterne. Forlaget Hernov, 1977 (1892). Oversat af Bodil Holm. Illustrationer af L.Benett.