Den pensionerede optometrist, det vil sige: optiker, Billy Pilgrim, ved at han snart vil blive bortført af væsner fra planeten Tralfamador og det meddeler han både sin undrende datter og en undrende offentlighed.

Det er det sære ved Billy. Han kan nemlig rejse frem og tilbage i tiden. Han rejser blandt andet tilbage til sin tid som en umulius af en amerikansk soldat under 2. Verdenskrig. Billy blev taget til fange af tyskerne, og oplevede i fangenskab den tyske by Dresden blive stort set udraderet af et amerikansk-engelsk massebombardementet fra luften.

Det kan lyde som en seriøs omgang kluddermor, med de umiddelbart svært forenelige elementer ægteskabelig krise, marsmænd, verdenskrig, optikerfag to name a few, og handlingen der springer frem og tilbage i tid og sted, men det er simpelthen genialt fortalt og hænger rigtig godt sammen.

Romanen kan kategoriseres i sci-fi genren med dens tidsrejser og tilrejsende tralfamadorianere, men gennem Billys tidshop tilbage til krigen og hans grundlæggende pacifisme, får vi en sjov og smuk antikrigsroman.

En frase fra romanen er blevet stående som en sætning, alle nærmest går rundt og siger efter man har læst færdig: “So it goes.” Mange får endda sætningen tatoveret på kroppen. I romanen kommer sætningen lakonisk hver gang der sker dødsfald.

Romanen er en klassiker som du bør læse!

Jeg hørte romanen som lydbog, oplæst af Ethan Hawke. Det gjorde han virkelig fremragende.

Kurt Vonnegut: Slaughterhouse-Five.