Amalie Skram (1846-1905) skrev seks noveller med fællestitel efter den ene novelle, Sommer.
Men der er ikke noget sommer over novellerne. De har alle døden, forliste ægteskaber og kærlighed som tema. 
I titelnovellen er Knagenhjelm taget alene på sommerferie, da han modtager et telegram om, at hans kone ligger for døden. Han må derfor skynde sig hjem – men når dog lige at flirte færdig med en kvindelig sommerferiegæst fra kroen.
På hjemturen plages han af samvittighedskvaler over sine svigt overfor konen og deres mere eller mindre forliste ægteskab.
Bedre bliver det ikke, da han når hjem og konen allerede er død, men har efterladt et kærligt og tilgivende sidste brev til ham.
Meget mindre sommer bliver det vel ikke, og det fortsætter i de øvrige fem noveller, Memento Mori, Glæde, Post festum, Det røde gardin og En rose.
I Glæde ligger Fru Dorthea for døden, og mens hun forsøger at bekæmpe sin frygt, håber hun intenst på, at hun dog må dø uden at manden kommer ind og ser til hende.
No such luck. Og på de få linjer optrinnet varer, får man da også et af de mest usympatiske portrætter af en ægtemand, jeg kan komme i tanke om.
På dødslejet ser Fru Dorthea i øvrigt syner, som kunne have inspireret David Lynch eller Stephen King.
Baggrunden for så megen ulykke i Amalie Skrams forfatterskab er naturligvis forholdene mellem kønnene på den tid, hvor erotik for kvinden kun kunne foregå inden for ægteskabets rammer og hvor kvinden med giftemål umyndiggjordes. Alt det påtog Amalie Skram sig at tage fat på og beskrive i noveller og romaner.
På den tid blev der talt om ‘De fire store’ i norsk litteratur (vist nok et udtryk marketingsafdelingen hos Norsk Gyldendal fandt på), Jonas Lie, Alexander Kielland, Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen, men udtrykket er efter min mening helt misvisende, for Amalie Skram mangler!
Amalie Skram kan sagtens læses stadig i dag, og har du ikke allerede stiftet bekendtskab med hendes forfatterskab, så er det da bare med at komme igang. Hendes bøger er ikke svære at finde på biblioteket eller hos et antikvariat.
Start eventuelt med en af hendes “sindsygeromaner” (hvor hun beskriver hvordan det er at være patient på et sindsygehospital i Danmark ud fra egne erfaringer – hun var dansk gift), På St. Jørgen eller Professor Hieronimus, eller en af hendes ægteskabsromaner, for eksempel Lucie.
Amalie Skram: Udvalgte fortællinger. Gyldendal, 1909.
