Jeg er langt fra den eneste, der samler på bogstaver. Det gør Jørgen Jørgensen for eksempel også, men han samler på en anden slags bogstaver end jeg, nemlig bogstaver der hører sammen med tegninger, altså tegneserier, og det har han gjort stort set hele sit liv.

Derfor inviterede jeg mig selv på kaffe, og jeg tog min fotograf (og hustru) med, for jeg er nødt til at høre mere om, hvad der er så fascinerende ved tegneserier, at man bare må samle på dem i over 60 år.

Foto: Pia Daugaard
Foto: Pia Daugaard

Lad os for en ordens skyld få på plads, at Jørgen Jørgensen vist egentlig er østjyde – født tæt på Århus, men heldigvis velintegreret i Nordjylland efter lang og tro tjeneste som praktiserende læge. Derfor er kaffen ikke kun kaffe, der serveres både smurte boller, med og uden rosiner, og jordbærkage.

Før jeg kunne læse

Jørgen Jørgensen: Før jeg selv kunne læse, fik jeg læst tegneserier op. Jeg vidste godt, bogstaverne betød et eller andet, så jeg spurgte min søster: hvad betyder det? Og hvad betyder så det? Jeg kom meget i en familie, som passede mig, når far og mor passede Brugsen, og de læste også op for mig. Jeg sad på skødet hver aften, og så læste man op fra striberne i Aarhus Stiftstidende , som man holdt dengang. Der var en hollandsk tegneserie der hed Tom Puss og Ole Bumle i, og der var også en lille serie med en bjørn.

Jørgen Jørgensen: Det næste der sker, er, at jeg på en bustur ned til min bedstemor, gav min far mig lov til at købe et tegneserieblad til 1 1/2 krone. Det var Buffalo Bill i serien Illustrerede Klassikere.

Bogstavsamleren: Så det var din første tegneserie?

Jørgen Jørgensen: Nej, det var det nu ikke. Det har været Kong Kylie. Det var et blad i sådan et, hvad kalder man det, i kvartformat. Ligesom Anders And er i dag. Det har været det første jeg ejede. Jeg skal vise dig min første Illustrede Klassiker. Jeg tror nu ikke det er det, jeg købte dengang. Det har jeg vist formøblet. Men jeg har det i hvert fald. Det er fra 1952.

Foto: Pia Daugaard
Foto: Pia Daugaard

Jørgen Jørgensen: Senere gik jeg i klasse med en dreng, der hed Poul, og han og hans bror Kaj havde et legehus fyldt med tegneserier. For deres far kunne godt lide tegneserier. Han var bondemand. Han købte masser af tegneserier, og så fik sønnerne dem bagefter. Jeg husker flere varme sommerferiedage, hvor de andre kammerater var ude at lege, mens Poul, Kaj og jeg sad i legehuset og læste Superman og Fantomet og alle de gode Anders And-historier. Men de blev jo nærmest forbudt, tegneserier.

Forbud og afbrænding

Bogstavsamleren: Hvordan forbudt?

Jørgen Jørgensen: Jo, fordi Tørk Haxthausen skrev en bog, der hed “Opdragelse til terror”, hvor han gik til kamp mod al den vold, der var i tegneserier. Især Fantomet var voldelig. Der var masser af knytnæveslag, og så stod der “zock!” Det skulle børn beskyttes i mod. Og så, jeg tror det var Danmarks Lærerforening der var med i det, brændte man tegneserier. De brændte Fantomet og andre serier.

Bogstavsamleren: Er vi stadig i 1950’erne?

Jørgen Jørgensen: Ja. Og så lukkede forlaget Aller ned for mange af deres amerikanske serier, hvilket var ærgerligt.

Foto: Pia Daugaard
Foto: Pia Daugaard

Studieårene

Bogstavsamleren: Har der været tidspunkter i dit liv, hvor du ikke har læst tegneserier?

Jørgen Jørgensen: Ja, fra jeg kommer i gymnasiet og til jeg skal op i mikrobiologi på 2.dels studiet, der rørte jeg dårligt tegneserier. Det var ikke fint at læse tegneserier i gymnasiet, og jeg havde heller ikke tid til det. Men dagen før jeg skulle op i skriftlig mikrobiologi, var jeg skide nervøs, så jeg gik i Akademisk Boghandel og købte et Tintinalbum, det der hed “De syv krystalkugler”. Det var i 1968 og jeg havde hørt så meget om Tintin. Den sad jeg så og læste aftenen før eksamen for at slappe af. Fandme om ikke der står “Fortsættes i Soltemplet” da jeg når til slutning!

Bogstavsamleren: Det er jo tegneseriernes forbandelse. De fortsættes næsten altid. 🙂

Jørgen Jørgensen: Og så gik det slag i slag med Asterix og Lucky Luke og så videre.

Kulturhistorie

Bogstavsamleren: Hvad er vigtigst, er det tegningerne eller teksten?

Jørgen Jørgensen: Det vigtigste er da samspillet mellem tegning og tekst. Det er ikke det ene eller det andet. Og så også, som man siger om H.C. Andersens eventyr og om Carl Barks tegneserier: de kan læses på forskellige planer. Du kan have en barneforståelse af dem, men der er sandelig også voksenbudskaber.

Jørgen Jørgensen: Og på godt og på ondt viser tegneserier vores kulturhistorie. I nogle tegneserier er der nogle forfærdelige racistiske ting med skurkagtige negre og svage kvinder, der ikke dur til noget som helst, ud over at komme i nød. Men det de nu er i gang med i Sverige, at skulle rense Jan Lööfs Felix-serie for grimme ting, det mener jeg er helt forkert, fordi, den er et tidsbillede. Det skal man ikke ændre på.

Bogstavsamleren: Er der en genre du bedst kan lide indenfor tegneserier?

Jørgen Jørgensen: Nej, det skal bare være en god historie.

Bogstavsamleren: Hvad er din favorit tegneserie?

Jørgen Jørgensen: Det er jeg blevet spurgt om mange gange, men jeg kan ikke sige det.

Bogstavsamleren: Lad os nu forestille os, at jeg var Gud, og jeg kunne placere dig helt alene på en øde ø med kun én tegneserie. Hvilken ville du så vælge?

Jørgen Jørgensen: Det er et rigtig godt spørgsmål. Hvad kunne jeg genlæse ude på en øde ø, igen og igen? Det skulle nok være noget af de folk, der har lavet Blueberry, altså Charlier og Giraud, eller Moëbius, som han kaldte sig, når han tegnede sine mere outrerede ting. Jo, det kunne godt være Blueberry. Den kunne godt tåle at komme med. Der er også bind nok til at det kunne vare lidt.

Foto: Pia Daugaard
Foto: Pia Daugaard

Bogstavsamleren: Er der en dansk tegneserie du vil fremhæve?

Jørgen Jørgensen: Det banebrydende, der skete for Danmark, det var da Peter Madsen lavede Valhalla. Den satte gang i noget. Og så er der også en tegner, der hedder Sussi Bech, som har lavet en tegneserie der foregår i det gamle Ægypten, som er virkelig godt lavet, og solgt til mange lande i øvrigt. Men så er der ved at ske noget. Der er kommet en dansk tegner, som jeg synes man skal holde øje med. Hun hedder Tatiana Goldberg. Hun er uddannet psykolog, og hun skriver nogle ret dystre historier i fremtiden. Henrik Rehr er også en seriøs mand. Og der er Bjørk Mathias Friis, ham vil jeg da godt gøre lidt reklame for. Han kan faktisk tegne.

Album af Tatiana Goldberg. Foto: Pia Daugaard
Album af Tatiana Goldberg. Foto: Pia Daugaard

Bogstavsamler

Bogstavsamleren: Jeg kunne godt tænke mig at stille dig nogle spørgsmål omkring det at være samler. Hvorfor egentlig samle? Du kunne jo bare låne dem på biblioteket?

Jørgen Jørgensen: Det er fordi jeg godt kan lide at genlæse dem. Og jeg kan godt lide at tage dem ud af reolen igen, og se på dem og nyde dem en gang til. Og så ser du jo altid noget nyt, når du genlæser noget. Det er altså besværligt med biblioteket.

Bogstavsamleren: Er det vigtigt for dig at have dine tegneserier i førsteudgaver?

Jørgen Jørgensen: Nej, overhovedet ikke.

Bogstavsamleren: Har du exlibris til dine tegneserier?

Jørgen Jørgensen: Nej.

Bogstavsamleren: Hvordan organiserer du dit bibliotek?

Jørgen Jørgensen: Det er efter, hvor der er plads i reolen. Da du skulle komme, stod jeg og tænkte på, at de egentlig burde stå anderledes. Men der er så mange måder at gøre det på. Du kan stille dem op efter forfatter, du kan stille dem op efter nation. Jeg har også haft planen om at gøre det og at få lavet en database med det hele i. Eller bare tage mit kamera og fotografere de enkelte bind. Men det er et kæmpe arbejde.

Bogstavsamleren: Hvordan skal tegneserier opbevares?

Jørgen Jørgensen: Jeg ved der er nogle, der gør det på den helt rigtige måde. Den består i, at tegneserierne lukkes inde i syrefri poser, bliver sat ned i lystætte æsker, sat ind i reoler – og så kan du hverken se dem eller røre dem. Mine skal stå fremme, så jeg kan tage dem ud og læse i dem, og så de, der kommer på besøg, kan tage dem ud og læse i dem.

Foto: Pia Daugaard
Foto: Pia Daugaard

Bogstavsamleren: Nu er det ikke fordi, det er aktuelt, fordi vi er her, men låner du egentlig dine tegneserier ud?

Jørgen Jørgensen: Nej. Jeg har gjort, men det gør jeg ikke mere. Det ville ærgre mig ad h… til at miste noget af det.

Bogstavsamleren: Låner du selv?

Jørgen Jørgensen: Jeg låner lidt på biblioteket, ja.

Bogstavsamleren: Ved du hvor mange tegneseriealbums og -hæfter du har?

Jørgen Jørgensen: Nej.

Bogstavsamlere: Et skud?

Jørgen Jørgensen: Ah, nej. Jeg har været ved at prøve at se på, hvor meget der kunne være i sådan en reol der, men det er svært at sige præcist.

Bogstavsamleren: Læser du tegneserier på iPad eller e-reader?

Jørgen Jørgensen: Nej, jeg synes jeg har nok i det jeg skal læse her.

Bogstavsamleren: Har du et favorit læsested?

Jørgen Jørgensen: Jamen, det er da ofte her i mit bibliotek, eller i stuen i en god stol.

Bogstavsamleren: Det er ikke det samme sted hver gang?

Jørgen Jørgensen: Nej, det er det ikke. Det skal også somme tider være et sted, hvor der er adgang til ordbøger, fordi det sker, at jeg læser noget på engelsk. Og på det seneste er jeg begyndt at læse tegneserier på fransk, og mit studenterfransk er rustent. Dels fordi jeg tidligere købte en del tegneserier på fransk, fordi man ikke kunne få dem på dansk, og dels fordi jeg er begyndt på at købe serier udgivet i Danmark, som ikke er blevet færdigudgivet. Carlsen Comics og Interpresse, Stenby Tryk, som det oprindeligt hed, de lukkede lige pludselig. Færdig, slut. Så sad jeg der med en halv serie og det ærgrede mig, at jeg ikke kunne læse slutningen på den, så så købte jeg fortsættelsen på fransk. Det har jeg fået ret godt gang i her efter jul.

Bogstavsamleren: Hvis du nu skulle være en tegneseriefigur, hvem ville du så helst være?

Jørgen Jørgensen: Det skal selvfølgelig være Tintin. Han er jo journalist, ikke?

Bogstavsamleren: Det er da klart.

Foto: Pia Daugaard
Foto: Pia Daugaard

De 10 bedste tegneserier

Jeg bad Jørgen Jørgensen udvælge alle tiders 10 bedste tegnserier.  De 10 – plus det løse – kommer her i en helt tilfældig rækkefølge:

  • Prins Valiant – Harold Foster
  • Anders And – Carl Barks
  • The Spirit – Will Eisner
  • Franka – Henk Kuipers
  • Lucky Luke – Morris/Goscinny m.fl.
  • Asterix – Goscinny/Uderzo m.fl.
  • Tintin – Herge´
  • Blueberry – Giraud/Charlier
  • Linda & Valentin – Christin/Mezieres
  • Valhalla – Peter Madsen
  • Nofret – Sussi Bech
  • Buddy Longway – Derib
  • Familien Gnuff – Milton
  • Corto Maltese – Hugo Pratt
  • Vindens Passagerer – Bourgeon
  • Max Fridman – Vittorio Giardino
  • Tårnene i Maury skoven – Hermann
  • Jeremiah – Hermann
  • Thorgal – Rosinski
  • Modesty Blaise – O´Donnel/ Holdaway
Foto: Pia Daugaard
Foto: Pia Daugaard