Her på dagen for Danmarks befrielse, tager vi et kig på John Steinbecks lille 2. Verdenskrigs-drama, The Moon Is Down.
Handlingen er henlagt til en mindre mineby i Norge, hvor tyskerne en dag dukker op, for at besætte byen og især kulminen. En norsk forrædder har nøje forberedt det lokal felttog sammen med tyskerne, men det kommer alligevel til et mindre sammenstød mellem tyske og norske soldater med flere norske dræbte soldater til følge.
Romanen beskriver hvordan modstanden langsomt vokser og fører til sabotagehandlinger og almindelig nødværge, flugt til England og arbejde langsom aktioner. Samtidig bliver de tyske officerer mere og mere modløse og opgivende, for modstanden er overalt og hvor de slår den ned, opstår den blot igen og igen. De begynder desuden at tvivle på de altid positive nyheder om de tyske sejre i krigen, og ved ikke helt hvordan det går deres familier hjemme i Tyskland.
Til sidst er psykologien helt vendt om, så de besatte føler sig frie og moralsk overlegene, og besætterne føler sig lukket inde i et fængsel, i konstant frygt for modstanden og de engelske bombefly, der måske, måske ikke, vil komme og smide bomber ned over dem, og frosset ude og taget til fange af situationen og begivenhedernes langsomme men sikre kurs mod nederlaget.
Romanen er udgivet under krigen, i 1942, og har formentligt haft propagandistiske formål, men det er i dag en træls, teatralsk tekst. De psykologiske portrætter virker påfaldende romantiserende og som rene klicheer. En banal bog om besættelsen langt under Steinbecks niveau, desværre.
John Steinbeck: The Moon Is Down. Pan Books, 1958 (1942).