Til København for 16 kroner

Det er blevet mandag og vi skal have et glemt bogmærke. Denne gang er det en rejsereklame fra DFDS med ruteplan og priser på rejser fra Aalborg og Aarhus til København.

Hvornår brochuren er fra, fremgår desværre ikke. Aarhus staves med dobbelt a, det kunne måske give et fingerpeg. Mellem 1932 og 2010 stavede man Aarhus med å, så skulle det være før 1932. Men googler jeg et af skibene, M/S Hans Broge, så sejlede den mellem Aarhus og København fra 1939-40, og efter ret dramatiske krigsår (se mere her), igen fra 1945-65. Så det blev vi ikke meget klogere af. Googler vi M/S H. P. Prior, så sejlede den Aalborg – København fra 1950-70 (i øvrigt heller ikke uden dramatik, se mere her). Bortset fra små 2 måneder i 1950, sejlede M/S Jens Bang ruter mellem Aarhus og Aalborg og København fra 1. april 1950 til 1970. Så er der M/S C. F. Tietgen tilbage. Den sejlede Aarhus – København fra 1928 – 1940 og 1945 – 1969.

Med andre ord: brochuren er fra perioden 1950- 1969, hvis alle fire skibe skal have været i drift. Jeg er ikke den store haj til design, men jeg synes det ligner 1950 mere end 1969, men jeg kan tage fejl 🙂

Brochuren blev fundet i “Elsie Lindtner” af Karin Michaëlis fra 1912, som jeg fandt i en genbrugsbiks i bibelbæltet i Midtjylland. 

Tilføjelse tirsdag den 15.maj: 

Det med stavemåden af Aarhus er ikke helt så lige til. Jeg er med på at å blev indført i 1948, men noget tyder på at Aarhus tyvstartede allerede i 30’erne. Ifølge Wikipedia i 1932 http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus, men den kilde de har på oplysningen, bekræfter det ikke: http://politiken.dk/indland/ECE1094748/aarhus-skifter-navn/.Den siger tværtimod 1948, som du siger. Til gengæld skriver Politiken 1938 i denne artikel: http://politiken.dk/indland/ECE1069532/aarhus-skrotter-aa-til-fordel-for-aa/
Det kunne godt være en stavefejl, så 1938 skal være 1948, men jeg er ikke sikker.

I diskussionen omkring wikipediaartiklen mellem artiklens skribenter, kan man se et indlæg der siger 1932, men det er udokumenteret: http://da.wikipedia.org/wiki/Diskussion:Aarhus#Fra_.C3.85_til_Aa_fordi_engl.C3.A6nderne_har_for_f.C3.A5_bogstaver

Den Store Danske Encyklopædi er ikke til nogen hjælp.

Så, jeg ved faktisk ikke om vi blev klogere eller mere forvirret?

8 responses

  1. Da jeg midt i 1950’erne var på orlov fra marinen, tog jeg som regel Aalborg-båden når jeg skulle en tur hjem til Hobro.

    Så vidt jeg husker var det Aalborg bådene Jens Bang og H.P. Prior som havde den afsluttende indad bøjning på skorstenen. Aarhus bådene var ældre og uden samme bøjning.

    Og jeg må korrigere dig, Linse. Bolle å blev indført ved skolereformen i 1948 og det resulterede i ændringen i Århus. Jeg gik i 5. klasse og var glimrende til at stave navneord med stort. Den nu savnede Jesper Klein skrev stædigt som iflg. gamle skolelov selv om han var født i 1944 og derfor aldrig kan have lært det i skolen.

    I øvrigt blev Aalborg også til Ålborg, men de blev sure, og med ægte jysk stædighed blev det i 1984 tilladt at kunne skrive stednavne med Aa.

    En lille morsom episode: Da jeg var på vej fra færgen til banegården for at tage toget det sidste stykke ved standsede en bil og en ven fra Hobro spurgte om jeg ville med ham. På vejen spurgte jeg ham hvordan han kunne kende sådan en uniformeret gut. ”Du er den eneste jeg kender som kan finde på at gå i røde sko til marineuniform”.

  2. Da jeg midt i 1950’erne var på orlov fra marinen, tog jeg som regel Aalborg-båden når jeg skulle en tur hjem til Hobro.

    Så vidt jeg husker var det Aalborg bådene Jens Bang og H.P. Prior som havde den afsluttende indad bøjning på skorstenen. Aarhus bådene var ældre og uden samme bøjning.

    Og jeg må korrigere dig, Linse. Bolle å blev indført ved skolereformen i 1948 og det resulterede i ændringen i Århus. Jeg gik i 5. klasse og var glimrende til at stave navneord med stort. Den nu savnede Jesper Klein skrev stædigt som iflg. gamle skolelov selv om han var født i 1944 og derfor aldrig kan have lært det i skolen.

    I øvrigt blev Aalborg også til Ålborg, men de blev sure, og med ægte jysk stædighed blev det i 1984 tilladt at kunne skrive stednavne med Aa.

    En lille morsom episode: Da jeg var på vej fra færgen til banegården for at tage toget det sidste stykke ved standsede en bil og en ven fra Hobro spurgte om jeg ville med ham. På vejen spurgte jeg ham hvordan han kunne kende sådan en uniformeret gut. ”Du er den eneste jeg kender som kan finde på at gå i røde sko til marineuniform”.

  3. Hej Palle,

    godt at høre fra dig igen 🙂

    Hvis du trykker på skibsnavnene bliver du linket over til et billede af dem og deres præcise historik. Og røde sko og marineuniform: hvad sagde reglementet om det 😉

    Omkring Aarhus tilføjer jeg lige ny tekst i blogindlægget, så linksene kan blive aktive.

  4. Hej Palle,

    godt at høre fra dig igen 🙂

    Hvis du trykker på skibsnavnene bliver du linket over til et billede af dem og deres præcise historik. Og røde sko og marineuniform: hvad sagde reglementet om det 😉

    Omkring Aarhus tilføjer jeg lige ny tekst i blogindlægget, så linksene kan blive aktive.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *