Hvem af os har ikke haft den klassiske mursten af en engelsk paperback med samtlige Shakespeares skuespil stående på hylden, uden at få dem læst? Jeg indrømmer det blank, guilty as charged. Og den har i årtier været til at købe for en slik. Så da jeg i en genbrugsbutik så fire bind Shakespeare-skuespil på dansk, lod jeg dem gå videre til den næste samler. Dem havde jeg ikke lige brug for.

Indtil jeg et par dage efter læste i en avis (af papir; helt fysisk), at nu er alle Shakespeares skuespil oversat til dansk igen, af oversætteren Niels Brunse.

Det er kun sket en gang før, da Edvard Lembcke oversatte hele baduljen fra 1861 til 1873. Både før og efter er der flere andre der har oversat Shakespeares skuespil, men kun nogle af dem. (Kilde)

All right, tilbage til genbrugsbutikken. De var der endnu med deres smukke, røde ryg: Shakespeares dramatiske værker oversat og kommenteret af V. Østerberg. De fire bind er udgivet i perioden 1927-39 og meget velholdte. Ulæste?

Shakespeare i oversættelse af V. Østerberg. Disse fire bind er udgivet 1927-39

Østerberg oversatte ikke alle stykkerne. 1900-01 kom en første udgave af hans oversættelsesværk (I-II), der omfattede otte stykker; senere kom Macbeth, 1908 og Købmanden i Venezia, 1913. En samlet nyudgave med Østerbergs oversættelse med talrige omarbejdelser blev udgivet 1927-28; hertil sluttede sig Richard III, 1939. Desuden kom 1926 et lille bind  med to fragmenter, Grevinden af Salisbury og Marina. (Kilde: Den store danske)

Men historien slutter ikke der. Omtrent en uge efter var jeg på bogjagt i en helt anden genbrugsbutik i en helt anden by, og dér, lige foran mig, stod Edvard Lembckes samlede Shakespeare i 18 tynde, smukke bind. Bortset fra, at bind et til fire manglede. Det var jo næsten ikke til at bære. Jeg har nok ufuldstændige samlinger på hylden, så efter at have roteret om min egen akse i 10 minutter, traf jeg den tunge beslutning, at efterlade de små babier på hylden. Det føltes som at hugge en arm af sig selv.

Jeg må i denne omgang nøjes med at glæde mig over mine fire bind V. Østerberg-oversættelser. Men hvor er det dog mærkelige sammentræf: så meget Shakespeare på en gang og så lige, da det var aller mest aktuelt?