Den norske litteraturkritiker Johan Borgen kunne være fræk som en slagterhund. Jeg skal komme med eksempler om lidt. Men først lige nogle få, biografiske noter.
Johan Borgen levede fra 1902 til 1979, var født ind i et burgøjserhjem i Oslo, blev journalist, forfatter, oversætter og teaterinstruktør.
Under 2. Verdenskrig skrev han anonymt nedsættende dagbladsartikler om nazisterne, kom først i fængsel og siden flygtede han i sikkerhed i det neutrale Sverige.
Efter krigen var han i nogle år presseattaché ved den norske ambassade i København. Han kendte dansk litteratur og forfattere udmærket og skrev også litteraturkritik til danske dagblade.
Han blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris i 1965.
Så, det var den formelle afdeling, så ved vi lidt om Johan Borgen. Den private side af manden må du selv læse op på.
Slagterhund
Heldigvis er mange af Borgens artikler og essays optrykt i bøger. Især for os der interesserer os for den første halvdel af det 20. århundredes litteratur.
Uglebogen fra 1967 indeholder essays og artikler af Johan Borgen, opdelt i tre afsnit, hvoraf det tredje handler om litteratur – så det er dét afsnit jeg har læst. Borgen når rundt om Charles Dickens, Hemingway, H. C. Branner, Kjeld Abell, Hamsun og Herman Bang og flere, og det er sjældent uinteressant, tværtimod.
Kort sagt skriver Borgen om litteratur og forfattere på en begavet, uhøjtidelig og vittig måde.
For eksempel stillede han sig selv spørgsmål, som han så bagefter nægtede at svare på.
Andre gange stillede han sig selv spørgsmål, han ikke var i stand til at svare på.
Og så kunne han være hård ved yngre generationer. Særligt når de foretrak amerikanske tv-serier frem for Herman Bang.
Der er vi trods alt blevet mildere med årene, forekommer det mig. ‘Selfiegenerationen’ er knap så hård et mærkat som ‘biltyvgenerationen’.
Og når Johan Borgen så lige gennemså, det han havde skrevet, og opdagede, at det måske kunne gøres bedre, skrev han det så om? Nej, så skrev han blot videre.
De af os, der kan huske hvordan det var at lave rettelser på en skrivemaskine, aner måske hvorfor.
Forfatteren om journalisten
Hvordan så forfatteren Johan Borgen på dagblads-kritikeren og journalisten Johan Borgen? Lad os spørge ham selv. I dette tilfælde vil han gerne svare:
Skjønnlitterære forfattere ser svært forskjellig på sin journalistiske gjerning, hvis de har noen. Stundom blir den betraktet med lett hevede øyenbryn. Hvorfor egentlig? Personlig har jeg gjennom alle år hatt glede av den, også fordi enkelte har ment de hadde utbytte av den.
Dessuten er det moro å prestere en smule tankeverk til øyeblikkelig bruk. Et visst press? Spørger den bekymrede fagmann. Tvertimod, mener jeg: en ventil.
Johan Borgen: Ord gjennom År. Udvalg ved Erling Nielsen. Gyldendals Uglebøger, 1967.
Hanneles bokparadis
vilken intressant modig man!
admin
Ja, det synes jeg også. Kendte du ham i forvejen?