På Twitter tweetede Claus for nogen tid tilbage om en lejlighed på Frederiksberg, der er sat til salg, og som gennem snart 40 år har været genstand for en del litteratur:
Peter Bangs Vej 74, 3. th. var hjemsted for et dobbeltmord i 1948, på kontorchef Vilhelm Jacobsen og fruen, Inger Margrethe Jacobsen. Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej er aldrig blevet opklaret, og det har givet frit spil for folk med en veludviklet fantasi.
Når lige netop dette dobbeltdrab har affødt så mange spekulationer, tror jeg dels det er fordi der ikke er bare det aller mindste reelle, holdbare spor i sagen, dels fordi det foregik så kort tid efter besættelsen, så der kan spindes uendelige ender til modstandsbevægelse, naziguld og sortbørshajer.
Journalisten Erik Haast har skrevet to bøger om sagen, “Dobbeltmordet” (1976) og “De sammensvorne” (1993). Jeg har desværre kun den sidste, hvor Haast navngiver morderen. Men det er i øvrigt nok sundt at forholde sig ret kildekritisk til bogen. Haast er ofte ret spekulativ i sine udgivelser.
Suzanne Wowern Rasmussen har også udgivet en bog med titlen “Dobbeltmordet”, (2000), hvor sagen ses i okkult belysning. Her skal man vist også være ret påpasselig med at tage bogen for alt for gode varer, men i det mindste postulerer bogen ikke, at opklare hvem morderen var.
I 2010 udgav journalisten Peer Kaae “Dobbelmordet på Peter Bangs Vej”, som jeg ikke har læst. Den skulle forholde sig seriøst til sagen og bygge på adgang til sagsakterne. 
Kaae mener at have fundet navnet på morderen, men kan ikke nævne vedkommende, da sagsakterne er båndlagte. Læs mere her.
Vi finder ud af hvem morderen var og hvilken forfatter der ramte rigtigt, når sagsakterne frigives i 2023.

EDIT 8.september kl.22.00: af en kvik læser bliver jeg gjort opmærksom på en femte bog om dobbeltmordet: “Den sidste aktion”, af Britt Bartenbach og Hans Ole Jensen. Ifølge forfatterne, blev ægteparret Jacobsen slet ikke myrdet, men forsvandt til Argentina.

Bogen førte til en sag ved pressenævnet og var også genstand for en del morskab i tv-programmet “Den 11. time” med Mikael Bertelsen, fordi forfatterne var blevet udsat for en practical joke, kan man vist godt sige, af kunstneren Peter Wendelboe, der havde fodret dem med opdigtede oplysninger.

Peter Wendelboe har anmeldt/omtalt “Den sidste aktion” her. Altså en bog, han på en måde selv har været med til at skrive.