Samtalebøger er ærlig talt ikke lige min kop te. Skriver jeg, selvom jeg faktisk ikke kan mindes hvornår jeg sidst læste en bog i den genre.
Jeg tror måske bare ikke, at det er noget for mig? Måske kommer det også an på, hvem der deltager i samtalen. Det er nok det.
Denne samtalebog er uddrag af to samtaler mellem Henry Miller (1891 – 1980) og George Belmont (1909 – 2008), som var Henry Millers franske oversætter, optaget til fransk tv i september 1969, og udgivet året efter, og seks år efter på dansk.
Det er altså ikke noget nyt, men wauw, det er fedt. Henry Miller er en speciel mand, med både kloge og (for mig) lidt sære ideer, men bogen rammer en nerve af livsfilosofi og -erfaring, der er både klog og spændende.
En lille bog på kun 117 sider, men læs den!
Henry Miller: Ét liv er nok. Samtaler med Georges Belmont. Brøndum, 1991 (1976). Oversat af Peter Poulsen.