Sue Grafton fandt på at skrive en krimiserie, hvor titlens begyndelsesbogstav kommer i alfabetisk orden. Mary Daheim gør næsten det samme: hendes krimier starter med ’The Alpine’ og derefter et ord hvor begyndelsesbogstavet følger alfabetet. Her er vi kommet til ’j’, i ’The Alpine Journey’.
Gennemgående figur er Emma Lord, udgiver og redaktør af ugeavisen ’The Alpine Advokate’, der udkommer på onsdage i den lille flække Alpine (ca. 4.000 indbyggere), beliggende i USA’s nordvestlige hjørne i de store skove i staten Washington. Enlig mor til en voksen søn, der læser til præst, og, i denne bog, i et forhold til den lokale sheriff, Milo Dodge. Faderen til sønnen, Tom Cavanaugh, har til Emmas store skuffelse aldrig friet, men i stedet giftet sig til anden side. Men hun virker ikke helt færdig med ham.
Emma er 46 år gammel og kører i en gammel Jaguar.
Når hun ikke arbejder med at sende sin avis på gaden, opklarer Emma Lord mord sammen med hendes ældre, trinde hus & hjem redaktør, Vida Runkel.
Vida har moral som en victoriansk snerpe, og en nævenyttig nysgerrighed parret med en total hensynsløshed overfor hvilke følelser hun tramper på. Den perfekte snushane!
Men til historien:
Audrey Imhoff bliver fundet død på stranden, slået ihjeld med en slags metalstang. Hun efterlader sig 3 halvvoksne børn, mens hendes mand Gordon forsvinder ud i den blå luft. Vida er familiært beslægtet med Imhoff familien, og Emma og Vida går derfor straks i gang med at finde ud af hvem der er morderen, og hvor Gordon mon er blevet af.
Dette er en hyggenygge krimi i den lette ende. Ikke ophidsende, men det lægges der heller ikke op til. Jeg kan godt lide den sympatiske og menneskelige Emma Lord, men Mary Daheim befolker bogen med små- og storirriterende typer.
Det er fx meningen at Vida-figuren skal irritere læseren, men alligevel charmere os med sit gode hjerte, hjælpsomhed og ukuelige gåpåmod. Jeg synes ikke hun er charmerende, og ville ønske at Mary Daheim ville droppe makkerparret og reservere hovedrollen til Emma Lord!
Et andet eksempel på en irriterende type, er hendes tidligere reklamechef på avisen, Ed, som har sagt sit job op efter en stor arv, og nu har fået den sære idé at skrive en selvbiografi om sit indholdsløse liv, og plager Emma for at hjælpe med trykning mm. Emma gør alt for at undvige Ed uden at skulle rive tæppet væk under hans oppustede selvforståelse.
Morsomt? Næ, not really.
Forsiden på bogen er jeg vild med: ‘To late!’ Meget dramatisk 🙂
Mary Daheim: The Alpine Journey. An Emma Lord Mystery. Fawcett Books, år?