Gennemgang af anarkismens historie på Cuba siden Proudhons ideer blev udbredt i 1860’erne før den første frihedskrig (fra Spanien) til idag.
Kampen stod for frihed fra undertrykkelse fra overklasse og kirke, gennem oprettelse af skoler uden religion, og ved strejker at forbedre arbejdernes vilkår. Kampen fortsatte gennem frihedskrige, spansk og amerikansk undertrykkelse, diktaturer osv.
De cubanske anarkister hyldede (som også Emma Goldmann) i begyndelsen den russiske revolution, men opdagede snart diktaturet og ufriheden.
De deltog også aktivt i Fidel Castros revolution, men blev efter sejren i 1959 forrådt, og deres publikationer lukket.
Anarkister (herunder forfatteren af bogen) har i 80’erne og 90’erne været aktive, også bladmæssigt, i USA.
Fin gennemgang, også af cubansk historie. Rart at der fandtes et alternativ til den autoritære Castro.