Jonas Lies folkloristiske søroman handler om en norsk families kamp for at leve af at sejle med fragt over en længere årrække, cirka 1820’erne til 1856.
Den gamle galeas Rutland reddes fra at gå til grunde i Nordsøen af styrmand Kristensen, der efterfølgende overtager fragtskibet fra forsikringsselskabet for en billig penge.
På en fragttur følger Jomfru Ene med som passagér, og da hun under en farlig storm viser sig som et ægte mandfolk, er kaptajn Kristensen i den syvende himmel.
I mange år sejler Madam Kristensen sammen med sin kaptajn Kristensen ombord på Rutland, de får en solid og intelligent søn, Bernt, og familierederiet gør det godt øknomisk.
Da Bernt bliver voksen, vil han, støttet i sit ønske af sin mor, sejle som sømand. Faren vil i stedet at sønnen bliver skibsbygger, for at spare ham for det farlige arbejdsliv og tyngende kaptajnsansvar på havet.
Sønnen stikker trods sin fars vilje til søs på de syv verdenshave, og det kommer til brud mellem far og søn, der først bilægges flere år senere.
Madam Kristensen er romanens egentlige hovedperson. Det er hende, der skaffer dem gode fragtture, og i det skjulte fjerner diverse vanskeligheder foran den følsomme kaptajn Kristensens pibehoved.
Det er til gengæld kaptajn Kristensen der ender med at få sin vilje omkring sønnens fremtid, og måske er han her den mest fremsynede i familien.
På det kønspolitiske plan, handler romanen om en familie og et skib, der går fra at have et mandligt overhoved til at sætte kursen, til at have et kvindeligt overhoved, og til endelig igen at have et mandligt overhoved. Pyha, manden kan indtage sin rette plads som kaptajn på familieskibet.
Det er en vældig underholdende roman, men nok ikke stor litteratur, det må vi nok erkende.
Jonas Lie: Rutland. Gyldendal, 1914 (1880).