En ældre mand findes myrdet i sin kælderlejlighed i Reykjavik. Gemt i hans skrivebord finder man et gammelt fotografi af en fire-årig piges gravsted. Billedet fører politiet tilbage til en frygtelig forbrydelse og familietragedie. På samme tid forsvinder en ung pige fra sit eget bryllup, og politiet genopdager en uopklaret sag om endnu en person, der er forsvundet.
Kriminalassistenterne Erlandur og Sigurdur Oli står med en usædvanlig indviklet og svær opgave, hvis tråde fører tilbage til en dunkel fortid og forskellige lag i samfundet.
Årets første kriminalroman skuffer fælt. Rimelig uinteressant hovedfigur (et forsøg på en islandsk Adamsberg?) og gennemskueligt plot, gør romanen til en omgang tidsspilde. Det kan være fint nok, det var hvad jeg trængte til, da jeg greb bogen, men det er for tyndt.
Arnaldur Indriðason: Nordmosen. Forum, 2003 (2002). Oversat af Kim Lembek.