Ole Storm var en modvillig deltager i Stig Vendelkærs Forlags bogserie Min yndlingslæsning.
Denne bog er ikke en antologi, men en collage, og hvis man vil vide forskellen, så ligger den alene i at collager for tiden nyder større agtelse end antologier og regnes blandt kunstværkerne, mens en antologi er en blomsterkost, og det har aldrig været meningen fra min side, uanset hvad forlæggeren Stig Vendelkær i sin uransagelige visdom har drømt om.
Som blomsterkost lider bogen af den pinlige mangel på virkelig god smag, der røber sig i tilstedeværelsen af både tidsler og brændenælder, og desuden har jeg ikke bestræbt mig på at servere essensen af min endnu højst uafklarede livsfilosofi på en sølvbakke, ej heller i ramme alvor bestræbt mig på at samle alle de topstykker, som jeg nu og i overmorgen tør kalde min yndlingslæsning.
På den anden side er det ikke netop ting jeg foragter.
Så, altså. Her kommer Ole Storms – eh – yndlingslæsning: 
Francis Bacon: Om studier.
Francis Bacon: Om højt embede.
Samuel Johnson: Om menneskelig lykke.
Jens Baggesen: Baron Tinnewalds have.
Jens Baggesen: Billedgalleriet.
Heinrich Heine: Delacroix.
Goethe: Samtale med Napoleon.
Adam Oehlenschläger: Hos fru de Stäel.
H. C. Andersen: Gartneren og herskabet.
J. M. Thiele: Tre samtidige.
Charles Lama: Aviser for femogtredive år siden.
Mark Twain: Fennimore Coopers litterære forsyndelser.
Logan Pearsall Smith: Walt Whitman.
Max Beerbohm: Hethway taler.
Herman Wildenwey: Optagelse i kredsen.
Sylvia Beach: Subskribenten, der udeblev.
Alexander Woolcott: Vores Mrs. Parker.
Kai Friis Møller: Mellem bladfolk.
Aksel Sandemose: Stilhed i en port.
Karen Blixen: At skrive en bog.
J. M. Thiele: En ganske ualmindelig skjønhed.
H. C. Andersen: Fru Meisling.
Pär Lagerkvist: Møllerkonen.
Olof Lagercrantz: Erotik i litteraturen.
D. H. Lawrence: Om at elske til musikledsagelse.
Rudolph Friedmann: Struwwelpeter.
Soya: Duen.
Ole Storm: Min yndlingslæsning. Stig Vendelkærs Forlag, 1964. Forsideportræt af Hans Bendix.