I midthalvfemserne havde Miloslav (Milo) Burdáts kun været ansat i Antikvariát Kant et par måneder, da han hurtigt blev først partner og siden pludselig eneejer. Milos partner valgte at koncentrere sig om sin professorgerning på universitetet.
Sådan fortæller Milo Burdáts mig, da jeg besøger ham i Akademický antikvariát Kant, Opatovická 26, en iskold septembereftermiddag i Prags nye bydel Nové Mesto (som ikke er spor ny, den blev grundlagt i 1348). Antikvariatet blev etableret 1991-92 og har ligget her på adressen siden 1996 – så vidt Milo husker.
Nu er Milo fyldt 60 år og har samlet cirka 20.000 bøger i butikken, lagt 15-20.000 bøger online og fjernlagret 100.000 bøger pakket ned i kasser.
Protestantiske læseheste
– Vi er generalister, det kan slet ikke betale sig for et antikvariat at specialisere sig nu om dage, det kunne man engang, men det er der ikke længere kundegrundlag til. Før i tiden læste man jo rask væk 100 bøger om året, men det gør man ikke mere. Nu læser man måske kun 15 – 20 stykker om året.
Ifølge Milo har tjekkerne altid læst meget, modsat for eksempel polakkerne og ungarerne. – Det er fordi vi er protestanter og de er katolikker, smiler han. Bøger, der kun solgte moderat i forfatterens hjemland, solgte mange gange flere i Tjekkoslovakiet (som Tjekkiet hed fra 1918-1993).
– Jeg husker den amerikanske forfatter William Styron var her, da han havde udgivet romanen Sophie’s Choice i 1979. Styron blev overrasket over at den tjekkiske forlægger kunne fortælle, hvor stor en succés romanen var i Tjekkoslovakiet:
“Din bog har solgt en 2-3 stykker.”
“Har min bog godt nok solgt 2-3000?”
“Nej, nej: Din bog har solgt 2-300.000 eksemplarer!”
Milo smiler af sin egen genfortælling og viser mig hen til sin udenlandske bøger.
Sortiment og storpolitik
– Jeg har en del reoler med engelsk litteratur, lidt mindre med tysk litteratur, men også hylder med hollandsk, japansk, fransk og skandinavisk litteratur. Antikvariatet ligger centralt, hvor der kommer mange mennesker, en smule turister, men især de mange udlændinge, der har bosat sig her i Prag for en periode, fordi byen er så levende, på grund af kunstscenen og så videre, og de søger ofte bøger på deres eget sprog.
Jeg spørger til et skilt på bagvæggen og pludselig er vi tilbage i tiden da litteratur og storpolitik en overgang tog livtag med hinanden.
– Min daværende partner købte et restlager fra en berømt, venstreorienteret engelsk boghandel, Collets. Derfor har jeg stadig deres skilt hængende hernede bagved. En af deres butikker blev bombet af fundamentalister fordi de solgte Salman Rushdies De sataniske vers, engang i 1980’erne.
Karel Capeks næse
Jeg spørger Milo om han har souvenirs knyttet til den tjekkiske forfatter Karel Capek, og han viser mig en mindre buste, han engang har fået som tak for en vennetjeneste. Capek har mistet spidsen af næsen og er i øvrigt ikke til salg.
– Jeg købte en gang et stort indrammet foto af Karel Capek sammen sin berømte hund Dasjenka. Desværre havde jeg glemt mine briller den dag, for det er hverken Karel Capek eller Dasjenka, der er på billedet. Men jeg har hængt det op alligevel. Nu har jeg jo købt det. Og det ligner lidt.
