Robotter gør oprør

Robotter blev opfundet af den tjekkiske forfatter Karel Capek, da han skrev skuespillet R. U. R. i 1920. Altså ordet robot.

Forhistorien er, at den små-forstyrrede videnskabsmand Rossum har forsøgt at finde opskriften på at skabe mennesker kunstigt, men det vil ikke rigtig lykkes for ham.

En nevø, der er ingeniør, ser straks et andet potentiale: hvad med at lave noget der er endnu mere stabilt end et menneske: en robot? Ingen følelser, ingen træthed, men bare et stabilt arbejdsvæsen.

Handling

Skuespillet foregår på fabrikken Rossums Universal-Robotter. Den unge datter af landets præsident, Helena, besøger fabrikken og dens direktør, Domin, og hun er fuld af empati for de groft udnyttede, men følelsesløse robotter. Og også lidt for Domin, så de gifter sig.

Ti år efter kører Rossums Universal-Robotter som smurt. De spytter ensartede og robuste robotter ud. Inden længe har mennesket paradis inden for rækkevidde, for det behøver ikke at arbejde.

Og dog er det som om alt ikke er som det skal være. Kvinderne er holdt op med at føde børn, for hvorfor længere besvære sig med noget som helst?

Menneskeheden er blevet gold og formålsløs, så Helena beslutter sig for at brænde opskriften på robotter, så mennesket kan vende tilbage til at få en mening i livet og reproducere sig selv.

Robotterne gør oprør mod menneskene, for de har fået følelser, da dr. Gall ændrede på produktionsprocessen, for at få dem til at ligne mennesker endnu mere. Fabrikkens ledelse med Domin i spidsen beslutter sig for at forhandle med robotterne: Robotterne skal lade menneskene i fred mod at de får udleveret opskriften på robotter, så de selv kan lave flere. Eneste problem: Helena har brændt opskriften og ingen kan huske den i hovedet!

Robotterne indtager til sidst fabrikken med våbenmagt og Helena og ledelsen, på nær Alquist, dræbes i en skudveksling.

Robotterne tvinger nu Alquist til at eksperimentere i laboratoriet, så han kan genopfinde opskriften på robotter, for at de ikke uddør. Uden succés. Alquist er fortvivlet, for han er også det sidste menneske, alle andre har robotterne slået ihjel.

Er alt håb ude? Vil dyrene regerer jorden herfra? Nej. Ved et tilfælde møde Alquist robotterne Helena og Primus, som har udviklet sig til et stade, hvor de føler kærlighed til hinanden. Livet vil opstå igen.

Tæppe.

Robotter

Ideen til skuespillet fik Karel Capek en morgen han kørte i sporvogn i Prag, og han så alle disse halvvågne, sløve mennesker på vej til deres arbejde.

Men hvad skulle han kalde de her maskinagtige arbejdere? Han overvejede ‘labori’, men synes ikke det var sexet nok. Han besøgte sin bror Josef i dennes atelier, og bad om råd. En fraværende Josef med malerpensler i munden og hænderne, foreslog robota, som betyder tvangsarbejde på tjekkisk, og malede så videre. (Kilde)

I øvrig er robotterne i skuespillet ikke helt robotter som vi forstår det i dag. De er mere en kunstigt skabt biologisk organisme end en mekanisk størrelse.

Skuespillet havde premiere 25. januar 1921 og var en stor succés, også i USA.

Bemærk navnene på rollerne. Fx hedder direktøren Domin = dominus, som betyder ejer på latin; Den tekniske leder hedder Fabry = fabrik; salgslederen hedder Busman = businessman/forretningsmand, mens et par af de krigeriske robotter er opkaldt efter romerske kejsere: Marius og Sulla.

Danske robotter

På dansk blev det først oversat i 1990 af Herman van Tooren og udgivet af et forlag i Aarhus ved navn Aravna i et, hvis jeg må være så fri, ualmindelig røvsygt udstyr.