Det er jo 200 året for Charles Dickens fødsel, så jeg tænkte at nu skulle jeg have hul på et par af hans romaner. Jeg startede med Pickwick Klubben, men gik lidt i stå en fjerdedel inde. Den har ikke meget handling, men er mere en perlerække af episoder. Det var ikke lige der jeg var, så jeg sprang videre til Oliver Twist.
Historien er vist ret velkendt: Oliver fødes en mørk og regnfuld aften på et fattighjem og moren dør i barselssengen. Dem der står for fattighjemmet er skide ligeglade med drengene, de hytter bare deres eget skind. Da Oliver en dag beder om mere en ekstra portion mad, bliver han som straf sendt ud som billig arbejdskraft hos en bedemand. Oliver løber væk og ender i London hos lommetyvenes konge, Fagin.
Oliver går mange flere trængsler igennem, inden han genfinder sin (rige) familie, der tager sig af ham og elsker ham og alt er godt, ja. Fremragende roman, måske med en lidt kvalm slutning, men det er svært ikke at holde af Dickens alene for hans sociale indignation. Og så er han meget god til at holde spændingen romanen igennem.
Jeg er ret vild med David Leans filmversion fra 1948, og det slår mig at film og bog følges slavisk ad, så mens jeg læser romanen kan jeg se filmens scener lyslevende for mig. Det tror jeg ikke jeg har prøvet før i så gennemført grad. Ikke at det tager noget fra oplevelsen. Historien sidder som få andre historier i den grad på rygraden, det er jo nærmest som at vende tilbage til en god gammel ven.
I får lige et kort klip fra filmen, fra der hvor Oliver har tabt drengenes lodtrækning om hvem der skal bede om en ekstra portion mad.
Charles Dickens: Oliver Twist. P. H. Eibes og J. Erslevs Forlag, 1891 (1838). Oversat af L. Moltke.
Edit: Jeg havde først skrevet 100 året, men det er nu rettet til det korrekte 200 året.
Michael Krarup
Heyyy, Linse. Han bliver 200 år – men det var vist bare en trkyjfel….
Michael Krarup
Heyyy, Linse. Han bliver 200 år – men det var vist bare en trkyjfel….
Kim F. Rasmussen
Nå, der kom Michael først. Jeg begyndte at læse Bleakhouse tidligere i år, men den er jeg også gået i stå med efter godt halvdelen af første bind. den kunne vist også med fordel kortes ned til en novelle.
Kim F. Rasmussen
Nå, der kom Michael først. Jeg begyndte at læse Bleakhouse tidligere i år, men den er jeg også gået i stå med efter godt halvdelen af første bind. den kunne vist også med fordel kortes ned til en novelle.
Linse Daugaard
Åhr, dum fejl. Tak 🙂
Bleakhouse står egentlig også på To Be Read min liste, men han bliver ind i mellem lidt langtrukken. Måske han ofte skrev romanerne som føljetoner?