Mødrenes sang er en digtsamling af den chilenske nobelprismodtager (som den første sydamerikaner) Gabriela Mistral (1889-1957). Hendes historie har jeg beskrevet her. De fleste af digtene er mørke, dystre og smertefulde, men utrolig smukke. Smerten medfører ofte stor usikkerhed og mangel på tro på sig selv. Men der er også digte om moderskab og om at elske. Og så kan Mistral noget med ord og sprog, og der er meget krop og natur i digtene.
Jeg er ikke god til analyser af digte, så i stedet for, får I her en prøve på Mistrals digtekunst. Digtet hedder
Ballade
Han fulgtes med en anden,
jeg så dem gå forbi.
I den dybe ro på vejen
lød vindens melodi.
Og disse usle øjne
så ham gå forbi.
Nu elsker han en anden
på jordens blomstereng.
Hvidtjørnens torne stikker,
jeg hører et refræn.
Nu elsker han en anden
på jordens blomstereng.
Nu kysser han en anden
på havets åbne strand.
Citrongul glitrer månen
i bølgens mørke vand.
Mit blod skal aldrig bruse mer
som havets tidevand.
For evigt skal en anden
bære min elskedes ring.
Himlen stråler over dem.
(Gud siger ingenting.)
For evigt skal en anden
bære min elskedes ring.
Bogen er udgivet af Brøndum i deres tosprogede serie, som sædvanlig med den spanske originaltekst på den ene side og den danske oversættelse på den anden, og med illustrationer af Helle Thorborg.
Så hvis du mangler en digtsamling af en digter du sikkert ikke kender, og med stærke følelser uden på tøjet, så er denne fremragende.
Gabriela Mistral: Mødrenes sang. Brøndum, 1982. Oversat af Peer Sibast.