Til læseren
Du, som har Lyst til bestandig at ha’ mine Bøger ved Haanden,
hvor Du end opholder Dig, selv paa en Udenlandsfærd:
Køb dem i lille Format med smalle og hæftede Blade –
Bogrullen kræver et Skrin, mig kan Du ha’ i Din Haand.
For at Du ikke, uvidende om, hvor jeg købes, skal flakke
rundt i den vidstrakte By, skal jeg nu vise Dig Vej:
Gak til Secundas, den frigivnes Bod bag Templet for Freden
og det Palladiske Torv, dèr kan Du anskaffe mig.
Epigram af den romerske digter Martial (ca 40 – 103 e. Kr.).
I fortsættelse af hovedtorvet i Rom, Forum Romanum, lå på Martials tid et tempel for fredens gudinde, Pax, og derefter et torv med et tempel for Minerva, og bag ved disse lå boghandlerkvarteret, Argiletum.
Dengang udgav man bøger i to former, enten som bogruller (volumen) eller bøger som vi kender dem i dag (codex) med blade trykt på begge side fastgjort i en ryg.
Hvem der kunne tage en tidsrejse tilbage og rode i bogkasserne efter skuespil og digte?