Den tredje jomfru er bog nummer seks ud af otte (som jeg så skulle have læst før nummer syv, Et uvist sted, doh!) med Kriminalinspektør Adamsberg og hans folk i drabsafdelingen i Paris. Desværre er kun fem bøger oversat til dansk.
To narkohandlere findes myrdet og narkoafdelingen vil have sagen, men Adamsberg fornemmer at sagen ikke er en narkosag, og vil derfor ikke slippe den. De to narkohandlere er blevet hyret af en ukendt bagmand (eller kvinde?) til at åbne en grav, uvist hvorfor, og derefter dække den til igen. I Normandiet bliver en hjort dræbt brutalt og uden jagtens indbyggede etik, og de lokale mener at politiet bør undersøge sagen, men det gider de ikke. Adamsberg får ved et tilfælde nys om sagen og aner en forbindelse. Især efter at den lokale præst, som holder orlov, fordi han er deprimeret (officielle version), eller fordi han har mistet troen (uofficielle version), har vist ham en gammel bog fra det 17. århundrede med en opskrift på det evige liv, og fortalt om de forsvundne relikvier, Sankt Jerionimus’ jordiske rester.
Det bliver en spændende opklaring med masser af farer og vildspor og intriger, og vi lærer også om grisetryner og kattelem, altså ikke dem katte går ind og ud af, men de andre. Som sædvanlig virkelig fremragende skrevet krimi fra Fred Vargas’ hånd. Drabsafdelingens spektakulære persongalleri er originalt og opfindsomt. En kan stå op og sove uden at falde, en kan ikke lade være med konstant at opsumere i aleksandrinere (vers), Danglard, Adamsbergs højre hånd, driker hvidvin hele dagen og klær sig som en engelsk gentleman og er et omvandrende leksikon osv. osv.
Altså endnu engang en varm anbefaling af Fred Vargas!
Fred Vargas: Den tredje jomfru. Rosinante, 2010 (2006). Oversat af Jesper Tang.