Bøger får man i store og små, tykke og tynde, men er det egentlig ligegyldigt hvilken størrelse en bog har? Det synes jeg ikke. Store bøger og tykke bøger kan være besværlige at sidde med. Bøger med slatten ryg kan bukke over, og bøger med dårligt papir kan være svære at bladre i. Og meget tykke bøger kan man give op overfor, bare på grund af deres tykkelse.
Min ideal størrelse på en bog er som dem her:
Der er lidt forskel på dem, men ikke meget. De måler mellem 12 – 12½ centimeter i bredden og mellem 17 og 19½ centimeter på den lange led. Den korteste er på 140 sider, den næste på 202 sider, og den tykkeste, Alexander Kiellands Arbeidsfolk, på 316 sider. En passende længde, som man kan overkomme på en god dag.
Størrelsen på bøgerne er perfekt, uanset om man sidder krøllet sammen i stolen, ligger på solbænken i haven eller i sengen. Man kan desuden sagtens have dem med på en gåtur til en læseplads ved havet eller skoven. De passer perfekt i en buksebaglomme eller jakkeinderlomme, eller man kan bare bære den i hånden. Og skal man have dem med i flyveren, kan de sagtens lige puttes i sædelommen, når man får serveret sin drink. De er også perfekte, når man gadelæser, altså går og læser.
Så min opfordring til alle forfattere og forlagsfolk er: skriv nu ikke for langt, og udgiv nu ikke for tykke bøger. Hold formatet 12 x 19½ og gerne omkring 200 sider.
Kære læsere: Hvad synes I er den perfekte bogstørrelse?
Kim F. Rasmussen
Jeg holder mig til min lænestol, når jeg læser, så for mig må formatet godt være lidt større. Jeg har lige målt en bog som jeg synes har den rigtige størrelse. Den måler 14,5 x 22,5 cm. og er på 200 sider, som svarer til en tykkelse på 2 cm.
Ung mand paa afveje

Linse
Jeg er enig i at det er lettere med større bøger når man sidder i lænsestolen, så er de nemmere at håndtere. Ser ud til at være en fin bog 🙂
Linse
Jeg er enig i at det er lettere med større bøger når man sidder i lænsestolen, så er de nemmere at håndtere. Ser ud til at være en fin bog 🙂