Vi er i Berlin i starten af 2. verdenskrig. Otto og Anna Quangel får brev om, at deres søn er død i krigen. Chokket over sønnens død river dem ud af deres politiske apati, og de begynder at skrive postkort med antinazistiske tekster de selv finder på. Postkortene lægger de forskellige offentlige steder, i opgange, i lægeventeværelser osv, i håbet om at folk der finder dem vil give dem videre, og de gør det med stor fare for at blive opdaget.

De bliver ikke opdaget straks, men alle der får postkortene i hånden, er så skrækslagene ved hvad der kan ske dem, at de ikke tør andet end at aflevere dem til Gestapo, for ikke selv at komme i fedtefadet. Sideløbende med at vi følger ægteparret Quangels postkortoprør mod Hitler, følger vi Gestapos forsøg på opklare hvem postkortafsenderne er, ligesom vi følger et par low life typer fra den kriminelle underverden, der uagtet at verden står i brand forsøger at berige sig selv i enhver situation. Forskellen på de kriminelle typer og nazisterne er i øvrigt ikke til at få øje på. Quangels ender i øvrigt naturligvis med at blive nappet og henrettet.

Hans Fallada skrev romanen efter krigens afslutning på baggrund af virkelige personer og hændelser, på bestilling fra DDR-regimet, der ønskede litteratur om antifascismen under nazistyret. Fallada pyntede lidt på den virkelige historie, for eksempel angav ægteparret hinanden overfor Gestapo i virkeligheden, mens de i romanen dækker over hinanden. Han blev ikke færdig med redigering af romanen sammen med forlaget, inden han døde i 1947, men de færdigredigerede den. Romanen udkom i DDR samme år. Den blev opdaget igen i Frankrig, England og USA i idet nye årtusinde og fik stor kritiker- og publikumssucces. I 2011 kom den i denne uforkortede version i Tyskland.

Romanen er en typisk Fallada roman: de foregår i arbejderklassen eller lavere middelklasse, med masser af kyniske, småkriminelle typer blandt de gode folk. Menneskene bliver fremstillet usentimentalt og med masser af humor midt i alvoren. Denne uforkortede version er lidt langtrukken, og det er ikke Falladas bedste roman, men bestemt læseværdig.

Hans Fallada: Jeder stirbt für sich allein. Aufbau Verlag, 2011 (1947).