Den cubanske forfatter Leonardo Paduras krimier er jeg ret vild med, så da jeg så han havde skrevet en ny roman slog jeg til.

Romanen er baseret på virkelige hændelser og virkelige personer: en af de ledende figurer i den revolutionære bevægelse der bragte Zaren til fald i Rusland, Leon Trotskij, har efter Lenins død tabt magtkampen til Stalin, og bliver forvist til Sibirien. I stedet for at blive skudt, udvises Trotskij og hans kone i 1929 af USSR, og starter nu en omflakkende tilværelse først i Tyrkiet, siden Norge og til sidst i Mexico, hvor han i 1940 bliver myrdet på Stalins befaling.

Den anden hovedperson i bogen er cataloneren Ramón Mercader, der under den spanske borgerkrig bliver rekrutteret af sovjetiske agenter. Han bliver langsomt kørt i position til at være den attentatmand der skal dræbe Trotskij, når Stalin ikke længere har brug for sin gamle fjende til propagandaformål.

I et tredje fortællespor, møder vi i nutiden bogens fortæller, en falleret cubansk forfatter, der ikke klarer sig alt for godt under det autoritære cubanske styre. Det bliver ham der skal fortælle historien om Trotskij og Mercader.

Romanen er lang men dødspændende. Padura sætter troværdigt de historiske scener op og giver med blændende psykologisk indsigt portrætter af de tre hovedpersoner. Samtidig er det også en virtuos gennemgang revolutionen der selv blev hvad den havde sagt den ville bekæmpe, af stalinismens rædselsfulde barbari, og af det autoritære og homofobiske cubanske samfund.

Ikke en roman der er lige så poetiske som Paduras krimier, men absolut værd at give sig i kast med.

Leonardo Padura: Manden, der elskede hunde. Forlaget Sohn, 2011 (2009). Oversat af Rigmor Kappel Schmidt.