En bogsamlende skade

Som bogsamler har jeg flere forskellige kriterier at samle bøger ud fra: bøger jeg gerne vil læse, smukke bøger, sjove bøger, bøger der vil pynte på en hylde i stuen, gamle bøger, bøger af mine favoritforfattere eller fra favoritperioder og -lande.

Det er ikke altid der er sammenfald mellem kriterierne. Altså: en bog kan godt være smuk eller sjælden uden at være en bog, jeg har lyst til at læse.

Det eneste der ikke er et kriterie, er bøgernes værdi i penge, for jeg samler ikke til videresalg.

Jagten på bøgerne er en stor del af at være bogsamler for mig. Derfor køber jeg sjældent bøger hos antikvariater, for der kan man altid finde hvad man leder efter. Jeg leder især i genbrugsbutikker og på loppemarkeder. Butikker på genbrugspladser er også en mulighed.

En gang imellem kan jeg godt føle mig som en skade, der samler på blanke ting. For der var en gang, hvor bøgernes forsider og rygge blev pyntet med ornamenter og titler belagt med guld, og de frister mig.

Fugl af ravnenes familie, der er sorteblå og hvidbroget med en lang hale; lever på lignende måde som de andre ravnefugle, er selskabelig men sky overfor mennesker, skønt den gerne nærmer sig beboede steder, og stjæler gerne, især blanke og skinnende genstande.

Som for eksempel disse to historiske romaner af H.F. Ewald udgivet henholdsvis i 1891 og 1903 på Jacob Erslevs Forlag.

Eller i nogen mindre grad men dog, disse to bind fortællinger af Bjørnson, udgivet af Gyldendal i Oslo (eller Kristiania, som den hed dengang).

Eller denne smukke bog fra 1891.

Når man samler på den måde jeg gør, sker det ikke sjældent, at jeg kommer hjem med et halvt bytte. Eller som i dette tilfælde, et tredjedel bytte. Romanen Det forjættede land af Henrik Pontoppidan udgøres af tre bind,  Muld (1891), Det forjættede land (1892) og Dommens dag (1895), og jeg fandt desværre kun dette ene bind.

Men så er der ikke andet for, end at jeg snart må afsted igen, på jagt efter flere blanke og skinnende bøger til bogsamlingen.