Ensom tysk satiriker
Den tyske journalist og forfatter Kurt Tucholsky er ikke min helt, for det er ubegavet at have helte, men jeg beundrer hans evne til at skrive vittigt og intelligent og gennemskuende, og jeg elsker at læse ham.

Jeg har også altid synes han var en tragisk og ensom skikkelse. Tragisk, at han der så insisterende advarede sine landsmænd mod nationalisme og nazisme, må flygte til Sverige efter at hans nærmeste kolleger er blevet fængslet og den politiske forfølgelse tager fart, og ender med at begå selvmord i december 1935 alene i et fremmed land.

Die Weltbühne
Også hvis man kigger på temaerne i denne lille danske samling af tekster fra det blad, han skrev for fra 1913 til 1933 (hvor bladet blev lukket af nazisterne), Die Weltbühne, er der noget ensomt eller isoleret over ham.

Han skriver om det at pakke sin kuffert ud på rejser; han interviewer sig selv og han skriver til læserne anno 1985, hvor han tager parti for sin egen tid med en snert af forsvar:

”Selvfølgelig har I til det daglige liv tre hundrede flere overflødige maskiner end vi, og ellers er I nøjagtig lige så dumme, nøjagtig lige så kloge, nøjagtig som vi.” (side 25)

Ned med autoriteterne!
Ellers er hans temaer opposition til staten, retsvæsen, militarismen, observationer fra hverdagen og meget andet. Alle slags autoriteter bliver hudflettet. I en tekst med titlen ”Hvor læser vi vore bøger”, kan han ikke dy sig:

”Nogle læser slet ikke bøger, men anmelder dem kun.” (side 47)

I sin ”Fristil om mennesket” siger han:

”Mennesket er en politisk skabning, som helst optræder i klumper. En klump vil altid hade de andre klumper, fordi de er de andre, og vil altid hade sin egen klump, fordi den er hans egen. Den sidste form for had kaldes patriotisme.” (side 31)

Og:

”Alle mennesker har en lever, en milt, en lunge og et flag; alle fire organer er livsvigtige. Der skal efter sigende findes mennesker uden lever, uden milt og med kun en halv lunge; mennesker uden flag eksisterer ikke.” (side 31)

Kurt Tucholsky: Fristil om mennesket. Steen Hasselbalchs Forlag, 1956. Red og oversættelse Brita Vogel Rasmussen.