Vi er under 2. Verdenskrig. En amerikansk forsker har opfundet en ny styrtbomber. Inden han kan overgive tegninger til den amerikanske regering, forsvinder forskeren.
FBI agent Lemmy Caution følger sporet til London, og allerede på oceandamperen over Atlanten, falder Lemmy i selskab med en smuk, men svigefulde kvinde.
Tilsyneladende har Gestapo hyret en gemen mafiagangster og hans bande fra Chicago til at kidnappe forskeren og tegningerne. Er det løsepenge der skal til?
Et spil starter nu, hvor den kloge narrer den mindre kloge, hvor hvert træk skal forvirre modstanderen, og hvor hvert træk aldrig helt er som det umiddelbart ser ud.
Lemmy Caution er brandgod til at spille dette dobbelte dobbeltspil, og samtidig er han ikke bleg for at bruge sin fysik til at få sine modspillere, små som store fisk, til at tale, så han kan nå sine mål.
Lemmy Caution er en krimi i den lette genre. Alligevel blev han filmatiseret af ingen ringere end Jean-Luc Godard i 1965. Her er den originale trailer:
Det her er virkelig pulp når det er værst/bedst: Underholdende, skruppelløs, voldeligt, snedigt og vulgært. I like 🙂
Peter Cheyney: Den der ler sidst. Lemmy nr. 4. Winthers Forlag, 1964. Oversat af Carl Blechingberg.
Søren
En lille smule, måske 🙂
Søren
En lille smule, måske 🙂
Louise
Bogens omslag er også pulp, me think 🙂
Louise
Bogens omslag er også pulp, me think 🙂