Slægtsgården er tabt
Menneskers rige fortsætter hvor Jorden drager slap: den stovte svenske bonde Kjell har tabt egnens ubestridte stolthed og pryd, slægtsgården Lovängsgården pga. umenneskelig og lav svig af sine pengegriske og feje brødre Aron og Börje.

Mor Inga, som altid uselvisk og opofrende, det særlige kendetegn for de stolte svenske bondekvinder, har sin aftægtsbolig, og den lumpne Aron gifter sig med den smukke og indtagende Sonja og dermed den styrtende rige Längtevik gård.

Kjell kæmper imens for at gøre sit lille landbrug, indkøbt for lånte penge i banken, rentabelt og indflytningsklar inden brylluppet med sin Birgit.

Kain og Abel
Aron plages af samvittighedskvaler over at have fordrevet Kjell fra Lovängsgården, men i stedet for at forlige sig med Kjell, får Arons indre dæmoner ham til at forsøge at skade ham yderligere.

Han overbyder, da Kjell ved en auktion har mulighed for at købe en god arbejdshest billigt, ligesom han efter et fald på cykel lader rygtet gå, at det er Kjell der har overfaldet ham.

Hver gang vender Kjell kristent den anden kind til, hvilket blot forøger Arons raseri.

Poesien og faunaen
Romanens skildring af landsbyen og dets beboere er som tranens glidende flugt over den svenske ås, som tjurens parringskald, en kompleksitet af smagsoplevelser, som tyttebærbuskene i grøftekanten.

Saljes sproglige poesi er umulig at genfortælle, men kan du se de smukke, klare svenske søer med de omkransende klipper, sivene og rørsangerne, den gamle gnavne gedde nede i bunddybets dynd?

Kan du se de uendelige skove med rødgranerne og skovfyrerne, birketræerne med deres flagrende bark og de solide egetræer, selve sindbilledet på bonden: sikkert plantet i mulden og med panden rejst stolt og åbent?

Kan du se det for dig, er du tæt på Saljes smukke fortælling.

Det store drama
Og hvilket bibelsk drama. Det er kampen mellem det gode og det onde, mellem tilgivelse og had. Det er urkampen mellem elsdyret med sin styrke og kraft, med sit kraftfulde gevir rejst mod den blå svenske himmel og sit sikre tråd, og den snerrende ulv, bagholdsangrebets mester, skyggernes konge, der med sine sylskarpe tænder og sit umættelige behov for bytte, skaber frygt og terror.

Hvordan dramaet ender, skal ikke afsløres her. Men har du trang til at grine og græde med et folk, der respekterer og elsker den svenske natur, og som længes efter at fortsætte slægters daglige kamp for at leve af jorden og skovene, så læs Saljes romaner.

Sven Edvin Salje: Menneskers rige. Sesam, 1979 (1944). Oversat af Merete Engberg.