Det er længe siden jeg har læst Nexø, så jeg har helt glemt hvor fed han er. Dette er en samling af noveller og skitser udgivet lige efter krigen.

Som sædvanlig er det Nexøs sociale engagement og klassebevidsthed, der præger hans historier:

”Man hører saa ofte sige, at i vor Tid kan enhver komme frem, bare han har Ævner; der skal ligefrem finde et Kapløb Sted om at drage Begavelserne frem af Ukendtheden og bringe dem til Udfoldelse. Det er ved at blive det bestaaendes vigtigste Forsvar – ja snart sagt selve dets Eksistensberettigelse – at vort Samfund er saa fuldkomment, saa enhver naar frem efter Fortjeneste.

Hvergang jeg hører dette, maa jeg tænke paa alle de arme Menneskesjæle, jeg har set forkomme og gaa til Grunde under en haabløs Kamp for at naa frem i Lyset. Hvis blot en Brøkdel af de usædvanlige Ævner var kommet til Udfoldelse, der i Tidernes Løb har været nedlagt i Almuen,, men aldrig naaede frem i Dagen, vilde Verden i Dag se anderledes ud.” (Side 23)

Så er banen kridtet op.

Nexø er en fremragende forfatter og fortæller, skønt hans billedsprog er præget af hans politik, stivner det ikke. Slet ikke når man husker, at det socialt set var en hel anden tid han skrev sine bøger i.

Der skal ikke gå så længe, før jeg læser en af hans romaner igen.

Martin Andersen Nexø: De tomme Pladsers Passagerer I-II. Tiden, 1946.