En af de helt store skikkelser inden for anarkismen er Emma Goldman. Hendes Erindringer udkom i udvalg på dansk i 1976, og vidner om en forrygende livsglad og dedikeret kvinde.
Som 16-årig emigrerer hun i 1889 til USA fra Skt. Petersborg i Rusland. Hun arbejder som syerske og jordemoder, og snart er hun til sin families fortvivlelse dybt begravet i politisk arbejde i den anarkistiske bevægelse.
Den gang var det ingen spøg at gå i demonstration eller holde offentlige politiske møder. Politiets taktik er ofte at fremprovokere slagsmål, hvorefter demonstrationsdeltagerne bankes gule og blå og lederne arresteres. Emma Goldman arresteres så ofte, at hun altid har en bog på sig, når hun går til politiske møder.
Samtidig dyrker hun den frie kærlighed, ikke så unormalt i dag, men dengang lidt af et brud på moralen.
I 1892 opstår der en faglig kamp i stålindustrien i Pittsburgh. Stålindustrien, som nærmest er synonym med Carnegie-selskabet, oplever en enorm fremgang, og arbejderne ønsker at få andel i denne øgede indtjening.
Carnegie-selskabet svarer rasende igen med lockout, og truer med at fyre alle arbejderne, og derefter at gå fra fælles central lønforhandling til individuel lønforhandling.
Dengang fandtes der ikke understøttelse og socialhjælp som vi andre kender det, så arbejderne og deres familier sulter og kan ikke betale husleje. Snart sættes de på gaden af politiet, og nøden er stor. Emma Goldman og hendes kæreste Alexander Berkman beslutter sig for at rejse til Pittsburgh for at hjælpe til i den faglige kamp, men snart sker der noget der ændre deres planer.
Stålarbejderne forsøger at blokere for strejkebrydere, men skydes brutalt ned af Pinkerton-detektiver hyret af Carnegie-selskabet. 11 strejkende dræbes.
Emma og Alexander Berkman beslutter at der nu skal andre metoder til. De planlægger et attentat mod den ansvarlige for Carnegie-selskabet, Frick. Det bliver Alexander der skal udføre det, men det lykkedes ham kun at såre Frick. Han dømmes efterfølgende 22 års fængsel.
Politisk er attentatet heller ikke en succés. De strejkende arbejdere tager også afstand fra attentatmanden og metoden, og Emma tvivler herefter på den individuelle terror som kampmiddel.
Emma går juridisk set fri, men får kort efter en dom på 6 mdr. for at agitere for de arbejdsløses sag i New York. Bagefter rejser hun rundt i USA og holder foredrag og taler til politiske møder og forsamlinger. Hun er nu kendt i hele USA som ’Red Emma’.
Hovedemnerne er klassiske anarkistiske emner som afskaffelse af statsapparatet og ejendomsretten, og imod den seksuelle undertrykkelse. Under 1.verdenskrig taler hun imod krigen, og bliver idømt 2 års fængsel for det. Derefter, i 1919, udvises hun sammen med Alexander Berkman af USA til Sovjetunionen.
Det er kun 2 år siden at revolutionen blev gennemført i Rusland, og hun og Alexander Berkman går straks ind i kampen for den unge republik. De møder bl.a. Lenin og Alexandra Kollontay, og den gamle anarkist Peter Kropotkin kort før dennes død.
Men det går snart op for dem, at den socialistiske republik er endt i statsbureaukrati og partidiktatur, og at deres anarkistiske meningsfæller bliver fængslet og forfulgt. De forlader skuffet Sovjetunionen igen allerede i 1921.
Goldman og Berkman forlader Sovjetunionen, men er så berygtede, at ingen lande i Europa vil tage i mod dem. Goldman løser sit problem i 1925 ved at indgå et proformaægteskab i England, mens Berkman konstant rejser rundt uden at opnå opholdstilladelse.
Han begår selvmord i 1936, mens Emma Goldman endnu engang kastes ind i den politiske kamp for frihed og social retfærdighed under den spanske borgerkrig, hvor hun leder anarkisternes presse- og propagandabureau i London. Her er hun tættere på end nogensinde, at se sine idealer virkeliggjort, men det bliver kun lige ved og næsten. Fascisterne vinder i Spanien.
Emma Goldman dør i England i 1940 efter et langt kompromisløst liv med politisk arbejde, uden hensyntagen til sig selv.
Biografien er velskrevet, spændende og underholdende, og meget inspirerende. Så hvis I ser en person stå på en ølkasse nede i Kildeparken, mens han råber ’ned med samfundet’, så kunne det være én der lige havde læst Emma Goldmans fantastiske livsberetning.
Emma Goldman: Anarkistiske erindringer. I udvalg ved Michael Helm. Samlerens Bogklub, 1976.