I dag udgiver Peder Frederik Jensen en novellesamling under titlen Banedanmark. Fed titel, i øvrigt. 25 noveller på 138 sider. 
Den første novelle handler om to venner, Niels og Janus, der planlægger at makke med biler, reservedelene er kommet hjem fra England. Ingen lange gåture og føle-føle, men arbejde med reservedelene og værktøjet, tale om fisse og drikke øl, og, nå ja, om konen og huset.
Fra annonceringen af det kommende maskuline samvær knækker fortællingen uventet over i den enes, Janus’, vilde homoerotisk fantasi.  
Og sådan fortæller Peder Frederik Jensen i sine noveller, der ofte tager uventede drejninger eller zoomer ud og ud og ud til vi får hele fortællingen og ser hele billedet. 
Om mennesker der møder mennesker eller har mødt dem og lever sammen med dem og alting er ikke altid helt godt eller også er det. Opbrud og resignation, kærlighed og sex, humor og generøsitet.
Personernes fremlægges i deres nøgenhed, og en gang imellem får jeg et helt sug i maven over deres sårbarhed. Selvom de er par og venner og så videre, er de ofte alene med deres fantasier eller sorg eller svære valg.
Er der en rød tråd i novellerne? Måske. I en af novellerne nævnes det en passant, at en af personerne læser Lacan. Det må være den franske psykoanalytiker Lacan der menes. Ham kendte jeg ikke på forhånd, så jeg måtte slå ham op. Lacan talte blandt andet om begæret, ikke begæret på linje med sult og tørst, men

…den rest, der fremkommer, når man trækker ens behov fra ens krav. Begæret er altså ikke appetitten for tilfredsstillelse, ej heller kravet om kærlighed, men det fænomen, der forekommer, når disse splittes.

Begæret er derfor altid begæret efter noget, der er tabt, noget der mangler, og derfor indebærer det også en konstant søgen efter det tabte objekt. (Kilde: Wikipedia).

Det kunne være en lille ledetråd fra forfatteren til læseren, men måske overfortolker jeg.  Anyways: jeg synes den begærsdefinition passer godt til personerne i novellerne.
Peder Frederik Jensen har i øvrigt taget sin sproglige præcision med videre fra romanen Læretid, og ind imellem bliver der endda plads til at nævne værktøjsudtrykkene, der prægede romanen i så høj grad. Det er ikke ligegyldigt hvilke ord der bruges, tingene har navne, præcise navne.
Dén præcision og glæde ved sproget skinner igennem i novellerne.
Jeg var i fantastisk godt selskab med Peder Frederik Jensens noveller, med deres originalitet og råhed, varme og humor. 
Læs dem. Det er ikke til at stoppe, når først man er kommet i gang.

Peder Frederik Jensen: Banedanmark. Samleren, 2014.