Da jeg var i USA for et par år siden, var Dennis Lehane særdeles hot med sin Boston krimi anno 1918,
The Given Day, og jeg var lige ved at købe den, da selveste Kim Skotte fra Politiken anbefalede den. Jeg endte alligevel med at komme hjem uden, men for nylig læste jeg bind tre i hans serie med privatdetektiverne Patrick Kenzie og Angela Gennaro, som også foregår i Boston, dog i moderne tid.
Sacred
De to detektiver bliver tilkaldt af en døende rigmand (hvem sagde Sternwood Mysteriet?), der ønsker at de skal finde hans datter, der er forsvundet, nedbøjet af sorg over moderens voldelige død. En privatdetektiv er allerede sat på sagen, men er også forsvundet.
Penge er der nok af, så selvom Kenzie & Gennaro havde besluttet sig til at holde pause fra faget, går de straks igang. Sporet leder fra Boston til Florida, men hele sagen virker speget og er (naturligvis) ikke helt som den døende rigmand har præsenteret den.
Vore helte bider sig dog fast trods vage og mange falske spor, ikke mindst pga. god hjælpe fra deres rigtige gode og særdeles voldsberedte venner fra Bostons kriminelle miljø.
Det er en håbløs triviel sag, der ender med en finale, der er en krydsning mellem Dollars og Flash Gordon.
Blodbrødre
Vi tager i stedet til Edinburgh for at møde kriminalassistent John Rebus, fraskilt far til en datter, i Ian Rankins første bind i serien. Og nu kommer der helt andre boller på suppen.
Rebus befinder sig på et karrieremæssigt sidespor, da en seriemorder går i gang. Sammen med makkeren Jack Morton får han en mindre rolle i efterforskningen, men det går trægt, de kommer ingen vegne og flere piger forsvinder.
Samtidig får Rebus sære anonyme breve med sære og uforståelige beskeder, og en journalist efterforsker Rebus’ bror for narkohandel. Er der en forbindelse til sagen, mon?
Velskrevet krimi med flere tråde der elegant flettes sammen. Portrættet af Rebus holder hele vejen, mens plottet måske er lidt fantastisk. Det er i hvert fald ikke umuligt at gætte med.
Dennis Lehane: Sacred. Bantam Books, 1997.
Ian Rankin: Blodbrødre. Oversat af Klavs Brøndum. Superpocket, 2002 (1987)
Dorte H
Jeg må have gang i nogle af de Rebus-krimier, jeg har på hylden. Men jeg begik nok en fejltagelse ved at købe fire på én gang. De virker pludselig ikke særlig eksklusive 😀
Linse
Jeg har læst tre eller fire nu, og de holder altså rigtig, efter min mening.
Palle
Jeg har været med fra starten og alle er gode, men nogle er exceptionelle. Selv var Rankin ikke tilfreds før med Rebus#8: Black & Blue / Fortids synder.
Ian Rankin har holdt skrivepause i 2010, og Klim har benyttet chancen til at udgive #5 & #6 og har #7 i trykken.
Kan du udvise disciplin 😉 er de bedst læst i rækkefølge for at holde bedst styr på Rebus' medarbejdere.
Palle
Jeg har været med fra starten og alle er gode, men nogle er exceptionelle. Selv var Rankin ikke tilfreds før med Rebus#8: Black & Blue / Fortids synder.
Ian Rankin har holdt skrivepause i 2010, og Klim har benyttet chancen til at udgive #5 & #6 og har #7 i trykken.
Kan du udvise disciplin 😉 er de bedst læst i rækkefølge for at holde bedst styr på Rebus' medarbejdere.
Linse
Jeg har læste 3 eller 4 i spredt fægtning, men de er så gode, så nu samler jeg på dem, og så læser jeg fra begyndelsen.
Linse
Jeg har læste 3 eller 4 i spredt fægtning, men de er så gode, så nu samler jeg på dem, og så læser jeg fra begyndelsen.