Der er dage på den evige bogjagt, hvor heldet tilsmiler mig i sjælden grad, så jeg må knibe mig selv i armen.
For eksempel en dag for nogen tid siden, hvor jeg med fruen lagde vejen forbi en større genbrugsbutik i Sønderjylland. Det er en ret velorganiseret og velassorteret bogafdeling, med flere særlige forsøg på at friste bogsamlere med bog- og forfattertemaer.
Der var skabt orden og overskuelighed. Der var tænkt over hvordan bøgerne blev udstillet, og det var gjort med omtanke. Sådan kan jeg lide det. Det er dejligt nemt og indbydende at gå til.
På en hylde stod en mindre samling gulnede og småflossede bøger for sig selv. Dén slags ved man aldrig, hvad er. Det kan være både skidt og kanel. Denne gang var det kanel: en rigtig fin samling bøger af Emil Bønnelycke.
Til jer der ikke kender Emil Bønnelycke, ganske kort: Han levede 1893 til 1953, og var en vred, ung digter længe før der var tænkt på Yahya Hassan og Maja Lee Langvad. Han blev blandt andet kendt for at affyre et (løst) pistolskud under oplæsning af sine digte fra digtsamlingen Rosa Luxemburg fra 1919 (som desværre ikke var i samlingen, og som ikke er til at skaffe mere, men den udkom vist nok også i meget få eksemplarer). Han var ekspressionist, men endte ovre i det religiøse, men det kan du læse mere om her.
Du kan se mere om de enkelte bøger og deres forside (nogle af dem er ret fede) på LibraryThing.
Tusind tak til hende eller ham fra genbrugsbutikken, der havde samlet og udstillet denne fine samling.