Kort fortalt handler denne roman om Guadalupe på 3 år fra El Salvador, der forældreløs må flygte fra militærets terror til Honduras sammen med sin mormor og kusine. Vi følger hendes liv i flygtningelejren og til hun som 16-årig tager tilbage til El Salvador for at deltage i modstandskampen som guerillasoldat.
Det er en smuk og poetisk roman, medrivende og med stor solidaritet med sine hovedpersoner.
Noget i Cæcilie Lassens urytmiske eller abrupte skrivestil sammen med min utålmodige læsemåde, gør bogen lidt træls at læse for mig, mest i starten, hvor Guadalupe er yngst. Fx:
’Hun sætter sig på hug, piller et grønt blad fri og tygger på det. Mormor har givet hende underbukser på, røde med hvid tråd i kanterne. Hun er for stor til at gå og tisse. Bukserne er besværlige, og hun skal have dem af hver gang. Hun kradser sig i håret. Leder efter grønne strå, da Urbina trækker hende i armen, og drengene råber.’
Men som sagt: en smuk roman, og med en hovedperson, der slet ikke er svær at holde af. Glæder mig til at læse mere af Cæcilie Lassen.
Cæcilie Lassen: Avocadotræet. Borgen, 1991.