I ’Kvinderne fra Santa Clara’ følger vi på skift tre kvinder fra det det samme fattige kvarter i Mangua, Nicaragua.
Bogen er opdelt i en prolog og tre kapitler, ’Divinas bog’, ’Beléns bog’ og ’Mauras bog’, opkaldt efter de tre kvinder, og et par siders forklarende noter om personer og politiske partier bagerst.
Kvarteret og mange af personerne er de samme, de tre kvinders historie er vævet sammen på kryds og på tværs. Det er kvinder for hvem livet ikke har været en dans på roser, men som søger lykken trods alt.
Som med ’Avocadotræet’, er det imponerende som Cæcilie Lassen ubesværet skildrer kvinder fra så fjerne himmelstrøg som Mellemamerika, men det er utrolig overbevisende og medrivende. Det er en bog der er svær ikke at sluge hurtigt. Den er fyldt med farver og fremmede dufte, og selvom humoren ikke er fremtrædende, er den heller ikke fraværende:
’Det er med ægtemænd som med avocadoer; enten er de rådne, eller også kan man ikke nå dem.’ (side 26)
Cæcilie Lassen: Kvinderne fra Santa Clara. Borgen, 1994 (1992).