USA’s historie starter i Spanien
Howard Zinn begynder sin USA historie med Columbus. Så vi må starte i Spanien. Eller rettere i Portugal. Portugal sendte skibe på ekspeditioner nedenom Afrikas sydspids for at finde vejen til Indien og Kina og dermed til de profitable krydderier og silke, og måske guld?

Spanien måtte gøre noget straks. Det lykkedes Columbus at overbevise den spanske konge og dronning om, at jorden var rund, og at man derfor kunne sejle til Indien ved at sætte kursen stik vest.

Columbus lovede dem desuden uanede mængder af guld, og de lovede ham til gengæld en pæn bid af kagen, pæne titler og at han skulle være guvernør for nyfundet land.

Opdagelsen af Amerika
Den 3.august sejler Columbus fra sydspanien med skibene Pinta, Niña og Santa María og 90 mand, og den 12. oktober om morgenen ser sømanden Rodrigo land. Det er en ø ved Bahamas, ved vi i dag.

En årlig pension på 10.000 maravedis blev udlovet til den første der spottede land, men Rodrigo så aldrig en bøjet femøre. Columbus kom nemlig i tanke om, at han allerede aftenen før så et lys, så han tildeler sig selv pensionen og æren.

I dag er det vist almindelig udbredt på lederkurser, at lederen skal fordele hæder nedad i organisationen. Men Columbus var grådig.

Velkommen, fremmede
De lokale indianere hilste de nye gæster velkommen, men da de havde iført sig guldørenringe, gik Columbus amok. Han tog dem til fange og beordrede dem til at finde mere guld, og han startede krige med stammer der ikke opfyldte hans ønsker.

Han byggede en militærbase på Hispaniola (i dag Haiti og Den Dominikanske Republik) og sejlede tilbage til Spanien med lidt guld og mange slaver.

Blodbadet tager fart
Columbus fortæller den spanske konge, at der er masser af guld og slaver i Amerika, så han får nu 17 skibe og 1200 mænd med sig tilbage.

Fra militærbasen på Hispaniola sender Columbus ekspeditioner ud i hele Caribien for at finde guld. Der er ikke meget guld, men Columbus kan jo ikke returnere til Spanien uden værdier, så han er desperat. Så i stedet tager han indianerne til fange, for at sælge dem som slaver. Mange dør på overfarten.

I en provins på Hispaniola, beordres alle indianere over 14 år til at finde guld. Samarbejder de ikke, får de hugget deres hænder af.

Indianerne går til modstand, men er chanceløse overfor spaniernes krudt og kugler. Mange begår selvmord for at undgå slaveri og pinsler. Resten straffes grusomt eller bliver slaver.

Folkedrab
Det menes, at af Hispaniolas indfødte befolkning på 250.000, dør halvdelen på blot 2 år. I år 1515 er der ca. 50.000 tilbage, i år 1550 cirka 500 tilbage.

En samtidig kilde angiver, at der fra 1494 til 1508 forsvinder 3 millioner mennesker fra Hispaniola, enten ført væk eller døde som slaver, eller døde i minerne eller i krig.

Hvor Columbus slap, fortsatte Hernán Cortés og Francisco Pizarro med blodige udryddelser af den indianske befolkning i syd- og mellemamerika, for guld og slaver.

Nordamerika
I Nordamerika var mønsteret knapt så omfangsrigt, men ellers var der mange lighedspunkter. De første engelske nybyggere lander i 1585 og mødte straks den udstrakte hånd fra de indfødte med vold og nedbrænding af byer og ran af områder. Og da indianerne fik nok og gik til modstand, blev volden optrappet.

De indtrængende fortalte sig selv, at nok havde indianerne en naturlig ret til landet, men ikke en juridisk. Og de fandt desuden velsignelse for deres handlinger i Biblen: alle der tror på Herren skal eje jorden, og alle der står i vejen for Herrens vilje skal dø.

Afslutning
Opdagelsen af Amerika har altså karakter af blodigt erobringstogt, og udslettelse af den oprindelige befolkning.

Næste mandag kommer vi til slaveriets indførelse.

Indledning: Historikerens valg